18. december 2017
Man skal spejde langt efter valgplakater med de kandidater, som ikke bor i Roskilde. På dette billede er Jeppe Trolle (R), da han bor i Viby, men først er flyttet dertil for nylig. Inden da boede han i Trekroner. Foto: Britt Nielsen
Man skal spejde langt efter valgplakater med de kandidater, som ikke bor i Roskilde. På dette billede er Jeppe Trolle (R), da han bor i Viby, men først er flyttet dertil for nylig. Inden da boede han i Trekroner. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere henter stemmer i nabolaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere henter stemmer i nabolaget
Roskilde KV17 - 18. november 2017 kl. 14:14
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skal til Viby for at kunne se i gadebilledet, at Socialdemokratiet har opstillet Henning Sørensen til valget, og tilsvarende kan det ses på lygtepælene, at Venstres Jacob Søegaard Nielsen går efter at blive valgt i den nordlige del af kommunen.

Mange kandidater går efter at hente stemmer i deres eget nærmiljø, og ser man på stemmerne, er strategien fornuftig. De lokale stemmer er afgørende, hvis man står langt nede på listen i et stort parti, og få stemmer gør forskellen på et sæde og en lang næse.

For eksempel sikrede Jacob Søegaard Nielsen sig ved sidste valg 247 stemmer på valgstedet i Gundsølille. Det er mere end 80 procent af de 319 stemmer, som lidt overraskende gav ham et af de to mandater, Venstre gik frem. Det andet gik til Marianne Kiærulff, der fik 222 af sine 303 stemmer i Gundsømagle.

Jette Tjørnelund var tæt på det mandat med 274 stemmer, hvoraf de 228 blev hentet i Viby og Dåstrup. Hendes stemmetal viser, at stemmerne svinger over korte afstand, for lige uden for byskiltet forsvandt hendes stemmer. I Snoldelev satte én vælger kryds ved Jette Tjørnelund, og i Gadstrup fik hun fire krydser.

Nogle af de større stemmeslugere har også lukreret godt på at være vellidte i deres hjembyer.

Eksborgmester i Gundsø Evan Lynnerup (V) blev med 984 stemmer nummer fem på listen over stemmeslugere. 83 procent af dem, 819 stemmer, fik han i sin tidligere kommune. En anden eksborgmester, Poul Lindor Nielsen (S), stod stærkt i sin tidligere Ramsø Kommune, hvor han fik 502 af sine 562 stemmer. Spørgsmålet er, om de holder ved, efter han selv er flyttet fra Snoldelev til Roskilde.

Socialdemokratiets nummer to - efter Joy Mogensens 11.548 stemmer - blev Claus Larsen, der fik 593 af sine 764 på de to stemmesteder på Jyllinges to valgsteder. Nummer tre, Morten Gjerskov, fik 454 af sine 603 stemmer i Gundsømagle og Jyllinge.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk