

Se billedserie
Der er en del trængsel på Roskilde Dyrskue, når der skal kigges på dyr, maskiner, købes mad og underholdes børnene. Men der findes faktisk en lille fredelig oase, et hvilested for både ører og øjnene i Forsamlingshuset, Hal 4. Her udstiller en lille flok kunstnere deres værker i form af billeder, fotografi, installationskunst og skulpturer.
En af dem er Julie Flindt, der til daglig går på Roskilde Produktionsskole Base 4000. Hun bruger computeren til at skabe digitale kunstværker, såkaldte polygon-plakater, der tager udgangspunkt i eksisterende fotografier. På væggen bag hende udstilles billeder af både dyr og mennesker, der er omdannet til polygoner, små trekanter, som på afstand danner det oprindelige billede.
Julie kan bruge dage foran computeren i billedredigeringsprogram Photoshop, hvor hun opretter trekanter i forskellige former, der til sidste dækker billedet.
Men også børnene kan udfolde sig kreativt i porcelanscaféen Bisque, mens far og mor nyder en kop kaffe omgivet af flot nutidskunst.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her