18. september 2021
Byrådsmedlemmerne Lars-Christian Brask (LA) og Torben Jørgensen (SF) mener ikke, at vandafledningsafgiften i Roskilde Kommune er for høj. Foto: Britt Nielsen
Byrådsmedlemmerne Lars-Christian Brask (LA) og Torben Jørgensen (SF) mener ikke, at vandafledningsafgiften i Roskilde Kommune er for høj. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: LA og SF er enige: Vandafledningsafgiften er helt efter bogen i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: LA og SF er enige: Vandafledningsafgiften er helt efter bogen i Roskilde
Roskilde Debat - 05. september 2021 kl. 12:05
Af Lars-Christian Brask (LA) og Torben Jørgensen (SF), Roskilde byråd

Kære Marianne Kiærulff. Du har haft et læserbrev, hvor du skriver, at vandafledningsafgiften er højere i Fors-kommuner end i vores nabokommune Høje-Taastrup og i Københavns Kommune. Det er rigtigt.

arrow Læs også: Debat: Vandafledningsafgift er højere i Fors-kommuner end hos nabokommune

For helhedens skyld kunne du måske have valgt også at sammenligne med andre nabokommuner som eksempelvis Frederikssund, Egedal, Solrød, Ringsted og Køge, hvor borgere såvel som erhvervsliv betaler en højere m3-pris for at aflede deres spildevand, end de gør i Roskilde.

Du kunne også have valgt at sammenligne prisen for afledning af spildevand med gennemsnittet i Region Sjælland. Så havde historien været, at en husstand - eller en lille erhvervsvirksomhed - i Roskilde betaler 1000 kroner mindre om året end gennemsnittet i regionen.

Du kunne også have valgt at rejse debatten på et møde i klima- og miljøudvalget. Men fair nok, vi nærmer os valget. Så vi vil blot sige, at priserne for at få afledt spildevand i Roskilde afspejler de faktiske omkostninger - og at det bliver kontrolleret af myndighederne, at omkostningerne holdes nede, og at der ikke opkræves mere end nødvendigt.

Grundlæggende betaler erhvervskunder det samme for vand og afledning af spildevand som private kunder. For erhvervskunder med højt forbrug er der i Danmark indført en såkaldt »trappemodel«. I spildevandsselskaberne gives der således, jf. betalingsloven, en rabat til ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, på op til 60 procent.

Det er vigtigt, at vi alle passer på vores rene grundvand og i fællesskab sikrer natur til vores fremtidige generationer. Klimaet forandrer sig og giver mere ekstremt vejr, byerne vokser, og klimabelastningen skal minimeres. Her er det vigtigt at vi alle bidrager - også erhvervsvirksomhederne.

Der har i mange år været stor fokus på at sænke vandforbruget og i Roskilde har vi fx vandingsforbud af haverne i sommermånederne - og rigtig mange erhvervsvirksomheder bidrager allerede aktivt til den grønne dagsorden og har investeret i nye teknologier som sparer på vandressourcerne.

Vi ønsker naturligvis også lave priser. Priserne - i Roskilde såvel som Høje-Taastrup, København og de andre kommuner vi nævnte - afspejler i høj grad lokale (og historiske) forhold.

Samtidig skal vi selvfølgelig sikre, at spildevandet håndteres korrekt af hensyn til klima og miljø, hvilket den nyligt offentliggjorte klimarapport fra FN viser, at der i høj grad er brug for.

Der er nu en gang fastlagt et vist niveau i kommunens spildevandsplan, som er vedtaget af Roskilde Byråd. Du kan påvirke ambitions- og prisniveauet ved at få byrådet til at genbesøge kommunens spildevandsplan og få sænket ambitionsniveauet i den.

Men er det reelt det, vi ønsker at give videre til vores fremtidige generationer?

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk