2. december 2020
Merete Dea Larsen og hendes to kolleger i Roskilde Byråd forklarer, hvorfor de er med i forliget om kommunens budget for 2021. (Foto: Jørgen Jørgensen)
Merete Dea Larsen og hendes to kolleger i Roskilde Byråd forklarer, hvorfor de er med i forliget om kommunens budget for 2021. (Foto: Jørgen Jørgensen)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF om budgettet: Ekstra penge til ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF om budgettet: Ekstra penge til ældre
Opdateret 26. august 2020 kl. 09:29
Roskilde Debat - 26. august 2020 kl. 09:12

Dansk Folkeparti synes ikke, at Roskildes budget for 2021 på nogen måde er prangende, men det er kommunens økonomi heller ikke.

I stedet for en grønthøster, hvor der spares lidt på alle områder, havde Dansk Folkeparti håbet, at man havde gennemført flere specificerede besparelser. Men vi må også erkende, at budgettet denne gang er så bredt, at mange partiers interesser måtte tilgodeses.

Efter to lange dages forhandlinger sammen, hvor alle DF's tre byrådsmedllem deltog, lykkedes det trods alt at tilgodese ældreområdet med 5,1 mio. kr. i 2021, som er stigende til 16 mio. kr. i 2024.

Samtidig har Dansk Folkeparti fået igangsat en vurdering af oprettelse af en erhvervsklasse på 8.-9. klassetrin i erkendelse af, at alt for få unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket ikke alene truer fremtidens velfærd, men også skaber unødige nederlag for de unge, som havner på den forkerte ungdomsuddannelse.

Endelig kan Dansk Folkeparti med glæde notere, at det er lykkedes for partiet at gennemføre oprettelsen af 100 voksenlærlingepladser for blandt andet de mange ufaglærte, som er havnet i arbejdsløshed på baggrund af Corona-krisen. Indsatsen målrettes især de fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

På denne måde får ikke alene de arbejdsløse en håndsrækning, men også brancher, der efterspørger kvalificerede ledige hænder.

Ikke mindst hæfter Dansk Folkeparti sig ved, at vi endnu en gang har udvist økonomisk ansvarlighed og nu kan sidde med ved bordet, hvor beslutningerne skal tages i det kommende budgetår. Her bliver det også en lakmusprøve på partiernes evne til at udvise ansvarlighed, når valgkampen op til kommunalvalget for alvor går i gang om kort tid.

Vi forventer i Dansk Folkeparti, at hensynet til kernevelfærden sættes i højsædet, og at der i byrådet er en bred erkendelse af, at der i den kommende tid ikke bliver råd til store prestigeprojekter, som kommunen historisk har haft dårlige erfaringer med.

Med tanke på Corona-krisen ved vi ikke, hvordan fremtiden former sig, og alene af den grund må kommunen forberede sig.

Derfor tager Dansk Folkeparti også et medansvar for, at kommunens likviditet bliver forbedret, således at vi i fremtiden som minimum er polstret med 300 mio. kr. i kassen.

På vegne af Dansk Folkeparti i Roskilde Byråd,

Merete Dea Larsen, Gitte Simoni og Karsten Lorentzen.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk