28. marts 2020
Jeppe Trolle har sikret De Radikale stor indflydelse i Roskilde i denne periode og håber ved efterårets valg at få en partifælle med ind i byrådet.
Jeppe Trolle har sikret De Radikale stor indflydelse i Roskilde i denne periode og håber ved efterårets valg at få en partifælle med ind i byrådet.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tror på to medlemmer i byrådet: Ansvarlige radikale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tror på to medlemmer i byrådet: Ansvarlige radikale
Opdateret 26. april 2017 kl. 09:48
Roskilde Avis - 26. april 2017 kl. 09:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Nøgleordene for Det Radikale Venstre i Roskilde er ansvarlighed, ansvarlighed og ansvarlighed.

Sådan forklarede partiets byrådsmedlem og spidskandidat ved efterårets kommunevalg Jeppe Trolle ved generalforsamlingen med 25 deltagere på rådhuset.

Ansvarligheden er både økonomisk, social og økologisk, fremhævede Jeppe Trolle.

- I byrådet har vi i denne byrådsperiode fået gennemført en række klima- og miljømæssige forbedringer med flere penge til grønne investeringer, cykelstier og målsætning om økologiske råvarer i kommunale køkkener.

- Samtidig ønsker vi som socialliberale, at den enkelte borger skal sikres rum for at kunne udfolde sig - men med et fælleskab bag sig, der står klar og hjælper dem, der har brug for det.

- Vi deltager i byrådets initiativer, som sørger for, at ikke kun de med de høje indtægter kan få et godt og trygt liv i Roskilde Kommune - uanset hvor de bor.

Ekstra mandat
Partiets formand Kim Elmose tror på, at Roskildes Radikale denne gang kan fordoble mandat-tallet i byrådet til to.

- Det er også baggrunden for, at vi er gået i teknisk valgforbund med SF og Konservative efter - ved de foregående to valg - at have været i valgforbund med Socialdemokratiet.

- Vi har et godt, tæt og tillidsfuldt samarbejde med Socialdemokratiet, men i valgforbund mellem et lille parti og et meget stort parti, er chancerne for flere mandater til det lille parti via stemmerne til valgforbundet små.

- Analyser af stemmefordelingen efter valget i 2013 klart viste, at et valgforbund mellem SF, Konservative og Radikale dengang ville have givet sådan et forbund fem mandater: To til os, to til SF og et til konservative. Nu endte det i stedet med kun ét mandat til hver.

- Valgforbundet er teknisk - ikke politisk. Imidlertid er de tre partier enige om, at politikken i Roskilde ikke kun må manifestere sig omkring to store partier, Socialdemokratiet og Venstre. Det giver bedre løsninger, hvis der er en afbalancering af magten", sagde Kim Elmose.

Stampe genvalgt
Zenia Stampe blev genvalgt som folketingskandidat og fik ros på generalforsamlingen for at være en humanistisk stemme, der insisterer på ordentlighed, redelighed og fakta - såvel som i den evige debat om flygtninge- og asylsøgere eller om EU.

Kim Elmose blev genvalgt som formand med Lotte Wiese Nowack som næstformand.

Valgt til bestyrelsen blev desuden Ralph Bargum, Jens Erik Ørum, Astrid Busch, Jeppe Fransson, Lasse Fogh, Karen Horsted og Torsten Bach.

De Radikale i Roskilde har 128 medlemmer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk