13. juli 2020
Teknisk direktør i Roskilde Martin Holgaard kom med en forklaring om hastigheden i kommunens behandling af byggesager.
Teknisk direktør i Roskilde Martin Holgaard kom med en forklaring om hastigheden i kommunens behandling af byggesager.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teknisk direktør forklarede om: Stort pres på byggesagerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknisk direktør forklarede om: Stort pres på byggesagerne
Opdateret 03. juni 2020 kl. 10:58
Roskilde Avis - 03. juni 2020 kl. 10:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved det seneste møde i Plan- og Teknikudvalget kom kommunens tekniske direktør Martin Houlgaard med en forklaring på, hvorfor tiden for behandling af byggesager i Roskilde er betydeligt højere end i mange andre sjællandske kommuner.

- Udvalget tog redegørelsen til efterretning, fortæller udvalgsformand Daniel Prehn (S).

Til mødet havde Venstre og Konservative stillet et forslag om, at forvaltningen skulle fremlægge en plan for, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på en bedre og hurtigere måde.

- Vi fik en forklaring om, hvordan Roskilde sætter starttidspunktet for en sag allerede, når en forundersøgelse starter. Samtidig tøver vi også med at give blankt afslag, idet kommunens folk først prøver at vejlede om, hvordan borgere og firmaer eventuelt kan omformulere en ansøgning, så den har bedre chance for at gå igennem, fortæller Daniel Prehn.

- På den måde giver Roskilde faktisk en bedre service, fremfor bare at give et hurtigt afslag. Men det fremgår jo ikke af statistikken.

Flere sager
Samtidig er antallet af byggesager i kommunen dog også vokset med over 30 pct. i de senere år, og det giver problemer, når det samme antal medarbejdere skal nå det hele.

- De enkelte medarbejdere behandler hver flere sager hurtigere, men hvis det skal gå endnu stærkere, må vi ansætte flere folk. Men det er et budgetspørgsmål, som jeg ikke tror, tiden er inde til lige nu, fortæller Daniel Prehn.

Som begrundelse for VK-forslaget havde Jette Tjørnelund (V) argumenteret på følgende måde:

- Oven på Corona-nedlukningen har vi brug for hurtigst muligt at få gang i hjulene, og så kan det ikke nytte, at Roskilde har den mest langsomme arbejdsgang, i hele Region Sjælland.

- For både virksomheder og private, der skal bygge, er det frustrerende og fordyrende, at de skal vente så længe på at komme i gang, siger de to partier i deres forslag, som går ud på en undersøgelse af, hvordan arbejdsgangen kan gøres lettere og hurtigere.

tk

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk