22. oktober 2018
Der må alligevel ikke holdes store koncerter i det nye idrætsanlæg.
gallery icon

Se billedserie

Der må alligevel ikke holdes store koncerter i det nye idrætsanlæg.
Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med store koncerter i idrætspark: Naboers angst for støjgener tages alvorligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med store koncerter i idrætspark: Naboers angst for støjgener tages alvorligt
Opdateret 13. juni 2018 kl. 12:25
Roskilde Avis Paperboy - 13. juni 2018 kl. 12:02
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naboernes angst for støjgener fra koncerter i det kommende nye og større idrætsanlæg bliver nu taget alvorligt. Derfor er det på forhånd slut med at holde store koncerter på stedet.

Forvaltningen havde ellers lagt op til en løs formulering om, at der ikke skulle laves faste retningslinjer for koncerter, men at der kunne formuleres krav om, at koncerterne eventuelt kunne slutte klokken 24, hvis de var udendørs osv.

Den løse formulering fik flere naboer til at skrive bekymrede høringssvar. De var bange for, at de 10.000 koncertgæster og bands ville gøre nætterne søvnløse og aftenerne forfærdelige på grund af larm.

Bekymrede naboer
I et høringssvar skriver afdelingsbestyrelsen i Blegdammen skriver blandt andet at:

Stadions placering kan ikke undgå at være generende for de nærmeste naboer i Blegdammen.

- Er bekymret over mulige støjgener fra livet i og omkring idrætsparken. Ønsker stor opmærksomhed på eventuelle tilladelser til støjende arrangementer.

Afdelingsbestyrelsen i Korsgården skriver:

Er bekymrede over nuværende løse formuleringer vedrørende især koncerter åbner mulighed for et alt for stort antal og at disse ikke vil have nogen støjgrænse.

Politikerne lytter
Alligevel blev sagen anbefalet i Plan- og Teknikudvalget.

Da den landede i Økonomiudvalget udtrykte Venstres Jette Tjørnelund bekymring over støjforholdene.

Det betød, at et flertal af politikere besluttede, at der alligevel ikke må holdes større koncerter i idrætsanlægget.

- Vi har så mange andre gode faciliteter i Roskilde. Derfor er der ingen grund til, at naboerne skal lide under koncertstøj på stadion, siger Jette Tjørnelund. Hun er glad for at de fleste af de andre politikere lyttede til hendes og naboernes bekymring.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk