16. juli 2020
Morten Thomsen Højsgaard, direktør for Roskilde Museum.
gallery icon

Se billedserie

Morten Thomsen Højsgaard, direktør for Roskilde Museum.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskildes museumschef: Slavernes sukker er også en del af vores historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskildes museumschef: Slavernes sukker er også en del af vores historie
Opdateret 30. juni 2020 kl. 08:54
Roskilde Avis - 30. juni 2020 kl. 08:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvor meget skal man skilte med fortidens fortrædeligheder?

Det spørgsmål er blevet voldsomt aktuelt i den seneste tid. I takt med, at budskaberne fra "Black Lives Matter" går verden rundt, diskuteres også, om der skal gøres op med statuer, kunstværker eller endog bygninger, som også bærer på eller vidner om en undertrykkende historie.

Også i Roskilde, der på så mange måder har haft en væsentlig rolle i rigets historie, er samtalen vigtig at tage åbent og fordomsfrit. Så tak til Jonas Paludan og Per Steenholdt, som netop i et åbent og venligt brev har spurgt, om Roskilde Museum gør sine besøgende tydeligt nok opmærksomme på, at en del af museets udstillinger befinder sig i et "Sukkerhus", som var delvis finansieret af og i en periode i 1700-tallet brugt til aktiviteter med tilknytning til de dansk vest-indiske øer, hvor der foregik slavehandel.

Tak også til Keld Holm, som i et debatindlæg foreslår at opsætte en oplysningstavle om Sukkerhusets oprindelse og funktion.

Banner om sukkerhuset
Museet har som bekendt været lukket i nogle måneder på grund af myndighedernes krav i forbindelse med COVID-19. Men vi har heldigvis kunnet slå dørene op igen, og da vil enhver gæst i det allerførste udstillingsrum kunne se et stort banner om "Sukkerhuset", der blev opført i 1763. På banneret står der bl.a.:

"Sukkerhuset er opført med det formål at raffinere (rense) sukker og dermed skabe en dansk sukkerproduktion uden for København. På dette tidspunkt blev sukker udelukkende fremstillet af råsukker udvundet af sukkerrør, som kom fra de Dansk-Vestindiske Øer. På de Dansk-Vestindiske Øer blev selve produktionen af råsukker udført af slaver fra det afrikanske kontinent. Slaverne var en del af den trekantshandel (se kort), som Danmark som slavenation var en aktiv del af, særligt i 1700-tallet.

Både handlen med slaver og råsukkerproduktionen blev gennemført under umenneskelige forhold og med et klart formål om at tjene penge. Mange involverede handelsfolk tjente enorme formuer, men i Roskilde lykkedes det imidlertid aldrig at få økonomien i den lokale sukkerproduktion til at hænge sammen, og allerede i 1779 blev arbejdet indstillet".

Herefter blev "Sukkerhuset" brugt som pakhus. I 1909 blev det sprøjtehus og senere brandstation, inden museet og kommunen rykkede ind i 1980'erne.

Trælletilværelse
I bogen "En skiøn sukkerfabrik. Roskilde Sukkerraffinaderi 1763-1779" skildrer Halvor Petersen den modsætningsfyldte historie på knap to årtier og peger med indignation på de helt urimelige kår, som slaverne arbejdede under og også på sukkerhusarbejderens liv, der formede sig som "en grå og trist trælletilværelse". Det er Roskilde Museums Forlag, der har udgivet bogen, som fortsat kan købes i og står tydeligt fremme i museets butik på Sankt Ols Stræde 3.

I lyset af den væsentlige samtale, som pågår i denne tid om hele Danmarks rolle som kolonimagt, får de lokale eksempler fra Roskilde øget betydning. Derfor vil museet også i den kommende tid øge opmærksomheden på denne del af historien. Vi udvider den digitale formidling om Sukkerhusets historie, vi er på vej med nye byvandringer, der har fokus på de gemte og glemte sider af Roskildes historie, og vi gennemgår flere dele af udstillingerne i dialog med borgerne og brugerne for hele tiden at blive bedre til at åbne kulturarven på godt og på ondt, retvisende og vedkommende.

Skyggesider frem i lyset
Historien er ikke statisk, men i bevægelse. Menneskers liv formes af positive såvel som negative forhold. Verden forandrer sig, og de spørgsmål, vi stiller til fortiden skifter også karakter, som tiden går. På museet ønsker vi ikke at gemme fortiden væk eller fjerne det ubehagelige.

Tværtimod har vi den opfattelse, som også Paludan og Steenholdt argumenterer for, at historien bliver mere lærerig og ægte ved, at også skyggesiderne kommer frem i lyset.

Det gælder slavehandelen, som vi præsenterer til eftertanke som noget af det første for vores gæster, men det gælder også flere andre dele af historien fra spørgsmål om kønsroller i oldtiden over magtmisbrug i middelalderen til moralske dilemmaer under Anden Verdenskrig.

Alt det - og mere til - kan gæsterne møde på Roskilde Museum, som er kommet for at blive i en af Danmarks ældste fabriksbygninger - i det fredede "Sukkerhuset", som rummer en historie fyldt med modsætninger og forandringer, vi alle kan lære af.

I medgang og modgang bevarer Roskilde Museum fortiden, som vi igen og igen vil åbne og formidle på nye måder og ud fra nye spørgsmål og synsvinkler.

Morten Thomsen Højsgaard, direktør for Roskilde Museum (ROMU)

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk