25. maj 2018
Roskilde Byråd udskød den planlagte boykot af Tvind-skolen i Boserup for at få sagen undersøgt mere grundigt. (Arkivfoto: Erling J.)
Roskilde Byråd udskød den planlagte boykot af Tvind-skolen i Boserup for at få sagen undersøgt mere grundigt. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Byråd skiftede mening: Tvind-boycot udsat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Byråd skiftede mening: Tvind-boycot udsat
Roskilde Avis - 30. november 2017 kl. 00:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stort flertal i Roskilde Byråd med alle 31 medlemmer - undtagen Venstres 9 mandater - besluttede alligevel på sit møde onsdag aften at udsætte en planlagt boycot af efterskolerne i Boserup, som mistænkes for at være en økonomisk del af Tvind-imperiet, hvis topledelse er flygtet til et skattely i Latinamerika.

På forhånd havde de fleste partier - undtagen Enhedslisten, Radikale og Konservative - ellers støttet et forslag fra Venstres Jette Tjørnelund og Bent Jørgensen om at stoppe med at sende flere elever til efterskolerne i skoven vest for Roskilde, så længe tilsynsmyndighederne ikke kunne afgøre, om de var en del af den mere eller mindre hemmelige Tvind-koncern. Det var blevet vedtaget i både Skole- og Børneudvalget samt det centrale Økonomiudvalg.

Kun Enhedslisten, Radikale og Konservative havde været imod dette forslag:

- Vi tager afstand fra samarbejde med foretagender, der mistænkes for ulovligheder eller for forbindelse med skatteunddragende selskabs-konstruktioner. Imidlertid skal de grundlæggende danske retsprincip, om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, fastholdes. Derfor skal vi have en yderligere afklaring af de lokale skolers tilknytning til Tvind for at afbryde et samarbejde, argumenterede disse partier i en fælles udtalelse.

Inden byrådets møde onsdag aften var Socialdemokratiet, der også er klart størst i det gamle byråd, åbenbart kommet i tvivl og foreslog derfor, at sagen skal behandles endnu en gang i Økonomiudvalget. Det kunne dansk Folkeparti også tilslutte sig, og dermed blet beslutningen ændret, men først efter en længere og livlig debat.

Ingen bidrag til imperiet
Henrik Stougaard (El) argumenterede for, at den faglige kvalitet i tilbuddet er afgørende, og så længe der ikke er nogen beviser om ulovligheder på Tvind-skoler i Boserup, vil det være ulovligt at udelukke dem som mulighed.

- Både Lejres socialdemokratiske borgmester og hans konservative kollega i Høje-Taastrup er kommet til samme konklusion. Så det er ikke bare noget, vi har lige fundet på, argumenterede han.

- Som kommune kan vi have en præference, men Tvind er altså ikke ulovlig.

På forslagsstillernes vegne fremførte Bent Jørgensen (V), at det ikke er ulovligt, når en kommune selv bestemmer, hvor den vil sende sine unge hen til særlige tilbud.

- Siden 2004 har Tilsynet været i gang med at undersøge disse skolers tilknytning. Så længe der ikke er nogen officiel afklaring, skal vi ikke sende flere penge ind i Tvinds imperium, mente Bent Jørgensen.

- Når Roskilde kommune kan træffe beslutninger mod børnearbejde, sende breve til regeringen om forbud mod pesticider eller vedtage boycot af Ryan Air, så kan vi også lægge denne afstand til lokale Tvind-skoler, mente Bent Jørgensen.

Socialdemokratiets ordfører Karim Arfaoui argumenterede for, at der ikke må være for stor usikkerhed om sådan en beslutning og ønskede derfor atter forslaget diskuteret i Økonomiudvalget.

Bent Jørgensen ville så gerne vide, om der var kommet nye oplysninger, siden S havde stemt for boycot i Skole- og Børneudvalget.

Brug for beviser
Jeppe Trolle (R) mente ikke, at en kommune kunne træffe en beslutning om at sende flere elever til en skole, når man ikke havde helt sikre oplysninger om denne.

- Før der er skaffet dokumentation om noget ulovligt eller mistænkeligt, må Roskilde vælge det tilbud, der vurderes af være bedst for disse børn med særlige problemer.

Lars Lindskov (K) gjorde opmærksom på, at Boserup-skolen på sin hjemmeside selv skriver, at den hører til i Tvind-samarbejdet.

- Vores betaling for eleverne derud kan godt ende i deres skattely, ligesom det kan ske ved brug af private virksomheder med særlige konstruktioner. Men vi må have beviser og fakta, før vi kan gøre noget.

Merete Dea Larsen (DF) mente, at Roskilde har ret til at stoppe med at sende børn til skolen i Boserup, hvis man ønsker det. Men vi vil også gerne havde det undersøgt mere grundigt i Økonomiudvalget endnu en gang, forklarede hun

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk