25. september 2020
Rasmus blev snydt for 250.000 af charmør-bedragere.
gallery icon

Se billedserie

Rasmus blev snydt for 250.000 af charmør-bedragere.
Foto: Christian Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rasmus blev også snydt af charmør-bedragere: Jeg får nok mine 240.000 igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rasmus blev også snydt af charmør-bedragere: Jeg får nok mine 240.000 igen
Roskilde Avis - 02. november 2017 kl. 06:49
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faktisk var det lige så let som at stjæle slik fra børn, da Rasmus blev bedraget for mere end 250.000 kroner, af lokale 'charmør-bedragere', der igennem de seneste år har udnyttet flere svage mennesker i Roskilde.

arrow Læs også: Charmørbedrager otte måneder i fængsel

Han blev snydt fra den dag midt på året i 2016, hvor tre af dem flyttede ind i en lejlighed i hans opgang og frem til sommeren i år.

Rasmus blev først klar over, at han naboer var bedragere, den dag han fandt et brev til ham selv hos dem, mens han gjorde rent for dem i deres hjem.

Inden da havde han undret sig over, hvem der blev ved med at bryde ind i hans postkasse, og hvorfor der blev oprettet lån i hans navn, uden at han nogensinde så pengene eller havde bedt om det.

Rasmus forklarer under interviewet på Roskilde Avis, at han har et godt liv med sød kæreste, familie og venner.

Men nogle gange har han det lidt svært. Han har været indlagt for depression, og så er han af og til for naiv og godtroende. Han tror altid det bedste om folk.

- Jeg regner med, at andre mennesker er lige så ærlige som mig, forklarer Rasmus, der derfor flere gange har lånt penge ud til folk, der har udnyttet ham.

Sort uheld
For Rasmus var der derfor tale om sort uheld, da 'charmør-bedragerne' flyttede ind på adressen lige ved siden af hans lejlighed forrige sommer. For bedragerne var det derimod et rent lykketræf at få den 51-årige Rasmus som nabo.

Hans tre nye naboer var brødre og snød ham sammen med mindst et andet familiemedlem, der jævnligt kom forbi.

Rasmus kender i alt fire personer i sin omgangskreds, der har mistet penge på den ene eller anden måde til de samme.

Lån og køb af telefoner
Første gang Rasmus blev taget ved næsen var, da den ældste af brødrene K bad om et lån.

K forklarede, at han havde mistet en pakke til 36.000 kroner for det firma, han kørte ting for.

Han sagde, at hvis han ikke betalte beløbet, ville han blive fyret. K lovede, at Rasmus fik pengene hurtigt igen. Derfor lånte Rasmus ham i første omgang 3.400 kroner og senere endnu mere.

For at flå Rasmus så meget som muligt, bad K Rasmus om at købe telefoner på afbetaling til ham.

Rasmus forklarer, at han har købt mindst ti telefoner i eget navn til K.

Han afleverede også sin nem-id og sit hævekort, fordi han vil hjælpe K med noget. Og vupti havde K oprettet omkring 20 lån og købt et par benzinkort i Rasmus navn.

- Jeg tror jo stadig, det er pæne mennesker, der bare har haft det svært, forklarer Rasmus.

Meldt til politiet
Men da han opdagede de manglende penge på kontoen, og fik de mange breve med nyoprettede lån ind ad brevsprækken, bliver han endelig mistænksom overfor brødrene.

Da han til sidst finder et brev til sig selv i deres skab, begynder han at lede efter flere ting i deres lejlighed, og frem dukker et par benzinkort i hans navn.

Han melder brødrene til politiet, men er i dag egentlig tilfreds, hvis blot han får sine penge igen.

- Jeg vil ikke hævne mig. Jeg er sikker på, de ville give mig pengene igen, hvis de kunne. Det har de også sagt, at de vil, siger Rasmus.

Han ønsker sig blot, at politiet eller kommunen tager sig af sagen.

- Jeg vil gerne komme med et opråb. Det er ikke i orden, at de bliver ved med at kunne gå rundt og snyde alle mulige, siger Rasmus, der stadig af og til møder bedragerne rundt omkring i byen.

Smidt ud for at snyde
Han fortæller, at bedragerne heldigvis er stoppet med at ringe til ham og bede om lån, hver gang den første i måneden nærmer sig. De flyttede igen et par måneder efter, de var blevet naboer med Rasmus.

De blev smidt ud af lejligheden, fordi de havde snydt ham.

Rasmus er ikke det rigtige navn, men Roskilde Avis kender hans rigtige identitet.

arrow Charmørbedrager for retten igen
27. september 2019 kl. 00:02 Opdateret: kl. 12:24
arrow Bag lås og slå: Flere års fængsel til charmørbedragere
06. juni 2018 kl. 14:32 Opdateret: kl. 14:47
arrow Charmørbedrager lokkede pige med på festivalen og truede med pistol
09. november 2017 kl. 06:45 Opdateret: kl. 12:18
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk