27. januar 2021
Pierre Kary har været borgmester i en canadisk kommune ved Montréal og stiller nu op til Roskilde Byråd for Socialdemokratiet.

 (Foto: Jan Partoft)
Pierre Kary har været borgmester i en canadisk kommune ved Montréal og stiller nu op til Roskilde Byråd for Socialdemokratiet. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På vej til byrådet: Canadisk borgmester fra Svogerslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På vej til byrådet: Canadisk borgmester fra Svogerslev
Roskilde Avis - 02. august 2017 kl. 00:18
Af Torben Kristensen

- Vi passer godt på hinanden i Roskilde og i Danmark, og det var en afgørende grund til, at jeg gerne ville flytte her til.

- Vores velfærd giver også økonomisk vækst - og omvendt. Når folk er trygge, glade og tør stole på hinanden, kan man også yde mere, og det er en vigtig grund til, at Danmark og Roskilde klarer sig så godt.

Den 47-årige Pierre Kary kommer oprindelig fra den fransktalende del af Canada og har været borgmester i byen Saint Lazare med 20.000 indbyggere, nær storbyen Montréal ved den store flod Saint Laurent. Han flyttede med familien til Svogerslev i 2012 og har nu valgt at stille op for Socialdemokratiet til efterårets kommunevalg i Roskilde.

- For os var det et bevidst valg at flytte hertil, efter at vi også har levet både i Tyskland og Canada. Her er en god balance mellem arbejde og familieliv, og desuden passer folk godt på hinanden. Kvaliteterne i den danske model, hvor man kan være sikker på at nyde, hvis man også vil yde, er jeg meget optaget af at bevare, forklarer Pierre Kary.

Identitet og indvandring
Han ønsker at bevare den særlige danske kultur og model for samfundet. Her trækker han på sin egen erfaring fra kampen for kulturel og politisk identitet for det fransktalende mindretal i Quebec-provinsen, der er omringet af et 'engelsktalende hav' i den øvrige del af Canada og USA.

- Som indvandrer ønskede jeg netop at leve i Danmark. Her er nemlig en særlig livskvalitet, fordi alle er en del af fællesskabet og bidrager dertil, økonomisk og ved at arbejde. Derfor kan det heller ikke nytte at acceptere, hvis indvandrere ikke vil være en aktiv del af det danske samfund. Alle må lære sproget ordentligt og bidrage efter bedste evne til samfundet.

- Hvis vi accepterer 'parallel-samfund' med folk, der ikke vil være en del af det danske samfund - men ønsker at lave det om til noget andet - så undergraver vi faktisk forudsætningen for vores nuværende gode liv.

- Jeg valgte jo at flytte til Danmark - og ikke USA - fordi jeg ville leve i et solidarisk samfund fremfor et egoistisk. Derfor er jeg f.eks. optaget af, at der skal være råd til at sørge godt for vore ældre. De har arbejdet hele deres liv for at skabe vores gode forhold, og så skylder vi dem det.

Skiftede fra R til S
Da Pierre Kary flyttede til Svogerslev meldte han sig først ind hos De Radikale, fordi han mente, at dette parti svarede til den rød-grønne politik, han selv havde stået for i sin canadiske kommune. Men efterhånden blev han mere og mere uenig i partiets udlændinge-politik.

- Så kendte jeg det socialdemokratiske byrådsmedlem Daniel Prehn, som jeg går til karate med. Desuden synes jeg, det er svært ikke at være enig med borgmester Joy Mogensen, fordi hun gør det enormt godt. Derfor skiftede jeg til Socialdemokratiet, forklarer han.

Faldt for Svogerslev
Da Pierre Kary og familien i 2012 skulle flytte til Danmark, faldt han for Svogerslev.

- Vi var på cykeltur mellem søerne nede fra Kattinge og op ad Kongemarksvej. Så kom vi til denne kønne og fredelige by, og jeg tænkte: Her vil jeg gerne bo.

Siden er han heller ikke blevet skuffet, og allerede før familien flyttede ind i deres nye hus i Søparken, blev de inviteret med til fest hos naboerne.

- Vi taler sammen, og vi hjælper hinanden. Det er en fantastisk livskvalitet, der er meget vigtig at bevare og udvikle, forklarer han.

Sammen med de to lokale byrådsmedlemmer Bent Jørgensen (V) og Merete Dea Larsen (DF) var Pierre Kary før sommerferien meget aktiv i arbejdet for at sikre en bedre og mere sikker vej for børnene til Lynghøjskolen, hvor store lastbiler var begyndt at skabe farlige situationer.

- Jeg mener, vi skal have et mere fredeligt centrum i Svogerslev, så både børn og voksne kan færdes sikkert til fods og på cykel. Så kan vi skabe et attraktivt miljø, der tiltrækker flere mennesker og holder liv i lokale butikker samt kroen.

- Alt det er vigtigt for at få et godt liv, hvor man nu bor, siger Pierre Kary, der også ønsker flere små pensionistboliger i Svogerslev, så ældre kan blive boende, selv om de ikke længere vil sidde i et stort hus.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk