27. oktober 2020
På Gl. Vor Frue Kirkegård blev mange af ofrene for pesten i 1711 begravet i store fællesgrave. Dengang døde ni procent af beboerne i Roskilde. De fleste var døde, da de blev hentet af nattemændene, hvis job det var at rydde op i byen om natten. Det var dog en travl tid, da de døde hobede sig op i gaderne, derfor tog de nogle gange levende med, som blev begravet i massegravene. Flere har set gespenster vandre rundt på kirkegården. Specielt ved midnat juleaften, hvor det siges, at alle afdødes sjæle forlader kirkegårdene for at holde messe i domkirken.
gallery icon

Se billedserie

På Gl. Vor Frue Kirkegård blev mange af ofrene for pesten i 1711 begravet i store fællesgrave. Dengang døde ni procent af beboerne i Roskilde. De fleste var døde, da de blev hentet af nattemændene, hvis job det var at rydde op i byen om natten. Det var dog en travl tid, da de døde hobede sig op i gaderne, derfor tog de nogle gange levende med, som blev begravet i massegravene. Flere har set gespenster vandre rundt på kirkegården. Specielt ved midnat juleaften, hvor det siges, at alle afdødes sjæle forlader kirkegårdene for at holde messe i domkirken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På spøgelsestur i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På spøgelsestur i Roskilde
Roskilde Avis - 04. november 2018 kl. 00:23
Af Tekst og foto: Anette Gundlach

Spøger det egentlig i en gammel by som Roskilde. En by der har oplevet grufulde ting som hekseafbrændinger, forfulgte munke og levende begravede. Roskilde Avis var på spøgelsestur med Tonny Erik Larsen fra Roskilde Bibliotek. Han har sat sig ind i nutidige og fortidige spøgelsesberetninger, der er skrevet ned af mennesker, der selv har set de afdødes sjæle eller oplevet uforklarlige ting. Han har desuden talt med folk, der selv har oplevet spøgerier i byen.

arrow Læs også: Tidligere køkkenchef i Lê Lê: Åbner restaurant i Roskilde

Tonny Erik Larsen fortæller, at han selv arbejder på et af de i øjeblikket mest hjemsøgte steder i byen, nemlig biblioteket, hvor man kan møde hele tre forskellige gengangere. En af dem har han selv oplevet.

Kors og fuldmåne
Det var en mørk og stormfuld aften. Fuldmånen lyste højt fra himmelen og gaderne lå øde hen, da vi mødtes på Roskilde Bibliotek.

Aftenen var med andre ord perfekt til en uhyggelig tur gennem byen, hvor der måske var chance for at støde ind i nogle spøgerier, hvis man opholdt sig de rigtige steder.

For en sikkerheds skyld var Dagmarkorset da også støvet af og hængt om halsen, mens friske hvidløg var stoppet i lommer og taske på undertegnede. Selvom Tonny Erik Larsen på forhånd havde garanteret, at det udelukkende var gengangere og ingen varulve eller vampyrer, man risikerede at møde på turen.

Klirrende økser
Et af de første stop på turen var ved Matas i Skomagergade. Her boede en af de mænd, der nåede at arbejde længst som bøddel i Danmark.

Familien husede også to latinstuderende, der skrev alt ned, hvad de oplevede i huset. En af beskrivelserne var, at bødlens redskaber, efter at have været brugt til at henrette folk i mange år, begyndte at klirre i skabet. Bødlen blev efter sigende sindsyg af spøgerierne og døde. Derefter overtog hans kone jobbet og blev Danmarks eneste kvindelige bøddel omkring 1804.

På det tidspunkt var det blevet forbudt at henrette folk, men hun måtte gerne pine dem ved at piske, stikke og brændemærke folk på torvet, så alle kunne se med.

Skrig og røg
Før i tiden blev mange, specielt unge kvinder, brændt på bålet på grund af hekseri. En af dem var unge Eline, der hjalp en bondemand ved at give ham en mikstur, da han var blevet syg. Da han var blevet rask igen, betalte han ikke Eline for hjælpen. Efterfølgende blev hans øl sur og flere af hans dyr døde.

Sidse havde et godt øje til bonden og ville have fat i ham, hun gik derfor til sognefogeden og fortalte, at hun havde set Eline danse med djævelen.

Da Eline brød sammen under totur, fortalte hun, at hun havde danset med djævlen sammen med Sidse. På den måde endte de begge på bålet.

Afbrændingerne foregik ofte på galgebakken ved fjorden, hvor Julemærkehjemmet ligger i dag.

Her kunne de mange lig hurtigt og nemt forsvinde i vandet.

Senere har flere oplevet at høre skrig fra de mange brændte mennesker og lugte røg fra de mange bål.

Hesten fra helvede
Et af de mange stop på turen var ved domkirken, hvor man efter sigende kan møde flere spøgelser. Personalet har da også en protokol, hvori de noterer, hvornår og hvilke spøgelser, de har set. Hvor tit og præcist hvad de har set og oplevet, har Tonny Erik Larsen ikke kunnet få ud af en tidligere præst.

En af de uhyggeligste gengangere man kan møde er helhesten.

Da domkirken blev bygget var den katolsk. Dengang var skik og brug, at man ofrede et dyr ved kirkebyggeri. Da domkirken var større end de sædvanlige kirker, besluttede man at ofre en stor bryggerhest. Den blev levede begravet og fik hugget det ene ben af, så den ikke kunne komme op igen.

I dag kan man stadig møde helhesten i og ved kirken. Den er trebenet og sort med lysende røde øjne. Når man ser den, bør man gå den anden vej. Efter sigende er den set galopere gennem kirken og ud af Kongeporten i forrige uge af en af kirkemedarbejderne.

Mest hjemsøgte sted
Biblioteket er i øjeblikket det mest hjemsøgte sted i Roskilde, fortæller Tonny Erik Larsen. Derfor er der steder i kælderen, hvor noget af personalet aldrig går alene ned, fordi de har mødt et eller flere af spøgelserne. Han viste på turen rundt i gangene under biblioteket, hvor spøgelserne flere gange er set.

En clairvoyant har været på besøg på stedet og bekræftet, hvad personalet har oplevet, nemlig at man kan møde en lille pige i en gammeldags hvid kjole, en ældre mand og jomfru Trolle, der kan dukke op i en sort kjole bag reolerne. Folk der møder hende, fortæller at de følte angst og trykken på skulderen ved mødet.

Tonny Erik Larsen har selv mødt en mystisk og uforklarlig skikkelse i sit job, men kan ikke sige, om det var et spøgelse eller noget andet.

Han ved ikke, hvem pigen og manden er, men skikkelsen er højst sandsynligt jomfru Trolle. Hun var en rig ung kvinde, der boede på klostret, og som havde mistet begge sine forældre.

Hun mødte en ung soldat, som hun blev forelsket i, før han rejste bort. Hun skrev mange længselsfulde breve til ham på stedet og sendte hele sin formue til ham. Det ville i dag svare til over en million kroner. Hun solgte sine møbler og sit tøj for at hjælpe ham. Til sidst skrev hun, at de blev nødt til at gifte sig, fordi hun ikke havde mere tilbage. Først her indrømmede han, at han var gift til anden side, og den ulykkelige jomfru så ham aldrig mere. Siden sin død har den ulykkelige kvinde spøgt på biblioteket.

Den lille pige i den hvide kjole løber oftest rundt i børnemagasinet i kælderen.

For nyligt mødte en håndværker hende, uden at vide, at hun var et spøgelse. Han fortalte til bibliotekspersonalet, at en lille pige løb alene rundt i en mærkelig kjole, og om de ikke kunne finde hendes forældre. Han fik aldrig at vide, at han i virkeligheden havde mødt et spøgelse.

Uhygge med hjem
Turen bestod af mange flere stop, men oplevelserne blev ved fortællingerne denne gang. På tidligere ture har Tonny Erik Larsen oplevet, at nogle af deltagerne på spøgelsesturen har følt noget uforklarligt undervejs, som de mente var spøgerier.

Avisen udsendte vil ikke tro på spøgelser og har altid været glad for ikke at kende til spøgerier i domkirkebyen.

Den mulige illusion af et gengangerfrit Roskilde er nu faldet brat til jorden. Og gespenstfortællingerne betød da også, at natten efter turen blev næsten søvnløs og foregik med tændt lys, da gulvenes knirken i lejligheden pludselig var taget kraftigt til.

Hvis man har fået blod på tanden efter flere spøgelsesfortællinger fra Roskilde, kan man holde øje med bibliotekets Ghostwalk, som man kan melde sig til.

Hvis man tør.

arrow Se billederne: Mørkeleg med regnbuens lys
03. november 2018 kl. 11:30 Opdateret: kl. 11:34
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk