15. august 2020
Øjnene strålede om kap med julelys og -kugler.
gallery icon

Se billedserie

Øjnene strålede om kap med julelys og -kugler.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øjnene strålede om kap med træets kugler, da Mødrehjælpen holdt julefest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øjnene strålede om kap med træets kugler, da Mødrehjælpen holdt julefest
Roskilde Avis - 18. december 2019 kl. 00:16
Af Anette GundlachFoto: Thomas Olsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Smilene var store og krammene mange, da Mødrehjælpen holdt fest for 81 store og små på restaurant Håndværkeren tirsdag aften.

arrow Læs også: Frivillige klar til at dele gratis julemad ud

De fine lokaler med stribet tapet og møbler fra svundne tider var pyntet op til god gammeldags julefest. Og juletræet strålede over de mange pakker til de fremmødte børn.

Festen er for dem, som ikke har så mange penge til dagligt, og som måske har svært ved at få julen eller hverdagen til at løbe rundt.

I løbet af aftenen bliver der både spist, sunget og leget, ligesom der gør til en rigtig dansk jul.

En lille nisse rejste og på loftet sidder nissen blev begejstret skrålet om kap af forældre og børn, mens de mindste legede rotter og julemand i midten af den dansende kreds.

Venner på tværs

Mange af de festende og frivillige kender hinanden fra de mange komsammener i Mødrehjælpen, og snakken gik lystigt i kroge og rundt om bordene, mens flæskestegen blev tygget og kartoflerne kørt rundt i sovsen.

For flæskesteg skal der til på julebordet, også selvom nogle af deltagerne bærer tørklæde og spiser andre delikatesser.

Nogle af deltagerne mødes til fællesspisningen hver første tirsdag i måneden. Andre kommer til fredagslegestue, på kokkekursus eller er med på nogle af de mange ture, som de omkring 60 frivillige i foreningen sørger for bliver stablet på benene i lokalerne på adressen Algade 40.

Hjælper hinanden

Formand for Mødrehjælpen i Roskilde Inge-Lise Lægård forklarer, at noget af det vigtigste, foreningen får til at ske, er ,at familierne danner det netværk, der kan være svært at få, når man hører til nogle af Roskildes fattige familier.

Et netværk og et mødested hvor man kan dele bekymringer, erfaringer og have det sjovt med hinanden.

Samtidig er stedet et dejligt mødested for de mange frivillige, der ofte er pensionerede sygeplejersker, pædagoger og sundhedsplejersker med store hjerter, og som gerne vil hjælpe børnefamilier til at have en god hverdag.

Også for fædre

Mødrehjælpen er også for fædre. Navnet er så godt og anerkendt, at det ikke skal laves om, siger Inge-Lise Lægård.

Men alle kan være med, bare man har børn. Og til julefesten var flere mænd, da også mødt op med deres børn og nogle med deres partnere.

Julefesten og mange af de andre arrangementer finder sted, fordi forskellige donerer beløb til Mødrehjælpen. Mødrehjælpen kan også selv, da de sælger for 40.000 kroner i deres butik i Roskilde.

Læs mere om Mødrehjælpen Roskilde på Facebook.

Julehjælp
I Roskilde og Lejre har i alt 110 forældre søgt om Mødrehjælpens julehjælp til i alt 204 børn.
8.000 børnefamilier har søgt om hjælp på landsplan.
87 procent af ansøgerne er enlige.
Oven i en meget stram økonomi kæmper 49 procent af ansøgerne med psykiske problemer, der har gjort det særligt vanskeligt at yde omsorg for deres børn.
Sidste år rakte Mødrehjælpens indsamlede midler til at give mere end 6.000 børn en jul, og igen i år afhænger hjælpen af danskernes donationer.
Man kan bidrage til Mødrehjælpens Julehjælp frem til 20. december.
Udover et kontant beløb består julehjælpen af et tilbud om gratis rådgivning i Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning og et tilbud om netværksskabende aktiviteter i Mødrehjælpens 39 lokalforeninger rundt om i landet.
arrow Fotos: Gang i julemarkedet på Stændertorvet
15. december 2019 kl. 06:13 Opdateret: kl. 17:13
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk