17. august 2018
Anette Gundlach
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Gutzag: Invaderet af kunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Gutzag: Invaderet af kunder
Roskilde Avis - 10. august 2018 kl. 00:23
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg kan huske bukserne i vinduet, for alle gik med flower powertøj den gang, siger en ældre kvinde til en anden, da de kikker på den nye butiksGutzags udstillingsvindue med tøj fra 70'erne.

Indenfor står den ene af ejerne, Ronni Guldbrandsen, som 1. august åbnede stedet sammen med sin hustru Susse.

Han smiler velfornøjet i sin blomstrede skjorte og hjælper kunderne, der er ved at finde farvestrålende kjoler, hatte og tasker frem fra hylder og bøjler.

Rundt omkring i butikken vrimler det med folk, selvom solen brænder ned udenfor, og det helt sikkert er varmt at prøve de blomstrede skønheder i en af de små prøverum.

- Vi er overvældede over, hvor mange, der allerede har været forbi. Det er jo en hel invasion, siger Ronni Guldbrandsen og fortsætter.

- Butikken har ikke været tom en eneste gang, så vi må åbenbart have ramt rigtigt.

Sjoveste tøj
I Gutzag forhandler de vintage tøj fra perioden 70'erne til 90'erne.

- Dengang havde man det flotteste og sjoveste tøj, forklarer butiksejeren med et stort smil.

Inspirationen til butikken har parret fået på deres mange rejser til Amsterdam, Berlin og New York, og det er da også fra nogle af disse storbyer tøjet kommer fra.

- Vi var selv vilde med butikkerne vi så, vi blev derfor enige om, at vi selv ville forsøge at starte en vintage butik her i byen, hvor vi bor.

- Vi er taknemmelige over, at så mange synes, at ideen er god. Vi har endda allerede kunder, der kommer igen, fordi de lige ville kikke lidt mere.

- Man kan ikke nøjes med at være her i 10 minutter, for vi har ikke to ens ting, så skulle det da lige være en stor tilfældighed, siger Ronni Guldbrandsen.

Han glæder sig over, at butikken ligger på et livligt område af Algade, hvor der kommer til at ske en masse. Snart åbner den nye Fanatic, og der ligger allerede en stor tatovør.

Parret har taget patent på navnet Gutzag, der er en blanding af tysk og fransk og skal betyde noget godt i tasken.

Butikken ligger Algade 38.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk