13. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nekrolog: Ove R. Engholmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nekrolog: Ove R. Engholmer
Roskilde Avis - 14. januar 2020 kl. 20:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I august 1968 udbrød der brand i Roskilde Domkirke. Det karakteristiske Margrethespir styrtede ned, mens hele byen bestyrtet så til. Ingen, der oplevede den dag, har nogensinde glemt det.

Ved det valg til Menighedsrådet ved Roskilde Domkirke, som fandt sted et par måneder senere, blev Ove Rehmeier Engholmer menighedsrådsmedlem. Det var en stor arbejdsbyrde, der med de meget omfattende skader på kirkens tag lå foran det nye menighedsråd. Engholmer var som civilingeniør med erfaring fra arbejde både i Brasilien og herhjemme selvskreven til at indtage en central plads i arbejdet, og denne centrale plads beholdt han i 20 år, idet han ved konstitueringen af Menighedsrådet efter det følgende valg blev valgt som formand.

Det var en vældig arbejdskraft der hermed kom til at lede Menighedsrådets arbejde gennem disse mange år. I første omgang gjaldt det udbedringen af skaderne efter branden og de endeløse problemer, der gennem en lang årrække forfulgte spiret med råd og korrosion. Men Engholmer tog bogstavelig talt fat på en gennemgang af kirken fra krypter til spir.

En påtrængende opgave var anlæggelsen af Kong Frederik den IX`s begravelsesplads og den dermed sammenhængende omlæggelse af hele Domkirkepladsen. Det plateau, omkranset af en mur, som vist oprindelig var anlagt med henblik på garnisonens muligheder for at træde an ved kirken, blev erstattet af den store, smukke, brolagte plads, vi kender i dag. Hertil krævedes en meget stor mængde brosten, som var en kostbar vare, men Menighedsrådet havde nogle år før, da de ikke var slet så kostbare, viseligt købt de sten, som var taget op fra en gade i Københavns Frihavn, og oplagret dem i Domprovstegårdens have.

Engholmer havde helt fra sin skoletid haft en levende interesse for Domkirken, og i tidens løb skaffede han sig en imponerende viden om bygningen, dens meget komplicerede bygningshistorie og de begivenheder, der i tidens løb havde udspillet sig i kirken. En vigtig del af Domkirkens status er jo dens position som gravkirke for det danske kongehus. Sarkofagerne i kirkens kapeller og kisterne i krypterne var imidlertid i en sørgelig forfatning. I nær kontakt med Nationalmuseet iværksatte Engholmer en gennemgang og istandsættelse af alle begravelser i kapeller og krypter. Fløjlsklædte kister i kapellerne fik nyt betræk, sammenfaldne kister i kapellerne blev rettet op. Arbejdet strakte sig over mange år.

På Kirkegårdene fik vi en ny, dynamisk kirkegårdsleder, og der skete mange ting, vi skulle tage stilling til

Disse og mange, mange andre arbejder krævede mange og lange menighedsrådsmøder, hvis det skulle gøres med engholmersk grundighed - og det skulle det. Hans dagsordner rummede grundige oplæg ved hvert punkt. Det førte til mange debatter, undertiden ret livlige. Engholmers mening blev gjort helt klar, og det var svært at flytte ham. Møderne begyndte kl.16,30 og kunne udmærket vare til 20.00 - 21.00. I en pause midt i mødet blev der budt på en forfriskning - nemlig en øl og ikke mere. Engholmer var asketisk anlagt. Først ved det sidste møde inden næste valg blev der budt på middag. Forretningsudvalget arbejdede ved sine månedlige møder på de samme vilkår. Dog gik man i byen til en fin middag ved det årlige budgetmøde.

De fleste så nok Engholmer som en streng, ubøjelig mand. Faktisk var vejen til at finde en rigtigt god ven i ham - at sige ham kraftigt imod ! Når han så, man anerkendte det arbejde, han havde gjort for at nå frem til sit standpunkt, hørte han gerne på, hvad modparten mente, og kirkens legendariske værge, Erik Thorsen, var til enhver tid hans nære rådgiver og samarbejdspartner.

To møder om måneden, forretningsudvalget og menighedsrådet, to dagsordner, der skulle arbejdes med - det tog megen tid og ville nok i de fleste familier være et stort problem. Og der var jo også det store hus med haven på Roarsvej, der skulle passes. Men Engholmer havde fuld støtte fra sin kone Birgit, som han efterlader, - og datteren Mette har siden efterfulgt ham i Menighedsrådet.

Engholmer vil være husket i Roskilde af mange, mange mennesker som formidler af Domkirkens historie ved en række foredrag hos AOF i forbindelse med en rundvisning i kirken fra krypter til loft. For mange nye borgere var det en værdifuld introduktion til kirken. 72 gange holdt han denne foredragsrække ! Man mærkede gennem det hele hans kærlighed til den kirke, hvor han havde været en trofast kirkegænger søndag efter søndag i hele sit liv.

Ove Engholmer var et meget fint menneske. Beskeden, som han var af natur, kom han aldrig i nærheden af det moderne publicitybegreb. Den spejderflok, som var hans venner fra den tidlige ungdom og lige til det sidste, er blandt dem, der kan betyde hans dybe trofasthed, men vi er mange flere. Retfærdig og redelig var han i alle måder.

Ove R. Engholmer tog hånd om Roskilde Domkirke i en vanskelig, problemfyldt tid, og han efterlod et solidt grundlag at arbejde videre på for dem, der efterfulgte ham.

Vi mindes ham i glæde og dyb taknemmelighed.

Karen Horsens

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk