16. december 2018
Torben Stevold er igen formand for Roskilde Handel.
gallery icon

Se billedserie

Torben Stevold er igen formand for Roskilde Handel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Handel: Bestyrelsen røg ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Handel: Bestyrelsen røg ud
Roskilde Avis Paperboy - 17. april 2018 kl. 06:05
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere bestyrelse i Roskilde Handel røg ud mandag aften, da en næsten helt ny bestyrelse stillede samlet op og blev valgt ved generalforsamlingen i det gamle røde rådhus ved Stændertorvet.

Det betyder, at bankdirektør Torben Stevold, efter et par års pause, atter træder til som formand.

Bestyrelsen har haft et omtumlet 2017, og formand Svend Overgaard forklarede selv, at bestyrelsen havde splittet byen i stedet for at samle den, som det egentlig var meningen.

Da der skulle vælges bestyrelse, forklarede ordstyrer Allan Ohms, at Jeanette Dalsgaard fra Rådhuskælderen og Svend Overgaard fra tøjbutikken Wagner havde besluttet ikke at stille op igen.

Mens Jesper Christensen fra Danske Bank, indehaver af Caseus Allan Hendrichsen og udgiver af Paperboy Patrick Holbek og Søren Nayberg fra Kaffeekspresen stillede op til genvalg, stod der i dagsordenen.

arrow Læs også: Formand Stevold: Vil genvinde indflydelse til handel
Stærkt hold

Herefter bad Torben Stevold om ordet. Han forklarede, at han var blevet opfordret til at stille op som formand igen.

Det ville han gerne, men han insisterede på, at hvis han skulle være formand, så ville han have en bestyrelse bag sig, som han selv havde sammensat.

Det vil med andre ord sige, at det enten var hele bestyrelsen, der blev valgt eller ingen fra det nye hold.

Medlemmerne havde han valgt ud fra, at det skulle være meget forskellige butikker, der blev repræsenteret, og at de skulle ligge godt fordelt i hele byen.

Med den nye bestyrelse ville man få to gamle kendinge nemlig Jeanette Dalsgaard og Søren Nayberg som suppleant og fuldgyldigt medlem.

De nye medlemmer ville være partner hos Skoda Jacob Bøg, uddeler i Superbrugsen i Algade Cemil Hursidovski, indehaver af Skoringen i Algade og Køge Tina Langkilde, butikschef i Bahne Anne Neel, spillestedsleder på Gimle Lars Sloth og John Petersen fra Dansk Revision.
Som suppleanter stillede bestyrelsen med Jeannette Dalsgaard og Pia Enig fra guldsmeden Andersen og Enig.

Den nye bestyrelse blev klappet ind og valgt.
Det betyder, at Jesper Christensen, Allan Hendrichsen, Patrick Holbek og Svend Overgaard ikke længere sidder i Roskilde Handels bestyrelse i denne omgang.

Læs mere om generalforsamlingen og om den nye bestyrelse på roskildeavis.dk tirsdag eller i Roskilde Avis weekendudgave.

arrow Kommentar: Handelslivet er en sag for hele Roskilde
25. april 2018 kl. 00:32 Opdateret: kl. 11:22
arrow Erhvervs-fusion er sat i bero
26. marts 2018 kl. 00:21 Opdateret: kl. 11:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk