13. august 2020
Under corona-krisen har læserne mere end nogensinde brug for redigerede medier som Roskilde Avis, som kan fortælle, hvad der foregår uden for vinduet og henne om hjørnet.
Under corona-krisen har læserne mere end nogensinde brug for redigerede medier som Roskilde Avis, som kan fortælle, hvad der foregår uden for vinduet og henne om hjørnet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Når nyhederne er nærmest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Når nyhederne er nærmest
Roskilde Avis - 03. april 2020 kl. 06:49
Af redaktør Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

MINISTRE MED ALVORSFULDE ANSIGTER og endnu mere alvorlige budskaber er sammen med polititoppen og sundhedschefer tonet frem på tv-skærmen næsten dagligt. Her fortæller de om alle de efter deres mening nødvendige foranstaltninger pga. corona-epidemien.

Foreløbig har langt de fleste danskere taget budskaberne til sig, fordi vi tror på vore ledere - hvilket langt fra er tilfældet i en stor del af i verden. Vi har både tiltro til, at de fortæller os sandheden og til de medier, der overbringer budskaberne.

SOM MEDIE-MENNESKE er det uhyre interessant og temmelig opløftende at se, hvordan denne situation atter får brugerne til i meget høj grad at anvende traditionelle medier som aviser og tv, fordi disse har den højeste troværdighed.

Når det bliver alvor, har læserne nemlig behov for at få nyheder, der professionelt er udvalgt efter væsentlighed og udformet, så de også er til at forstå. Så er der ikke plads til at spilde tiden med alle mulige amatør- eller konspirations-teorier fra mere eller mindre mærkelige sociale medier.

MENS EPIDEMIEN SPREDER SIG over hele verden, og mange af os er tvunget til at blive hjemme en stor del af tiden, har vi endnu mere brug for også at vide, hvad der foregår lige udenfor vores eget gadevindue og henne om hjørnet.

Virkeligheden er jo altid konkret og lokal i forhold til, hvor vi selv befinder os. Så vi vil gerne vide, hvad naboer, venner, bekendte og familien nu går rundt og laver.

INDBYGGERNE I ROSKILDE er så heldigt stillede, at de har hele to lokale medier, der efter bedste evne fortæller om alt, hvad der foregår.

Både Dagbladet i Roskilde og Roskilde Avis, som begge er den del af Sjællandske Medier, bidrager sammen til en fælles og stærk lokal nyhedsstrøm, hvor alle interesserede kan få god besked.

ROSKILDE AVIS udkommer i øjeblikket kun én gang om ugen, torsdag-fredag, til alle husstande i Roskilde og Lejre kommuner. Vores avis betales alene af annoncerne, og dem er der af gode grunde ikke så mange af i øjeblikket. En lang række af vore sædvanlige annoncører blandt butikker og virksomheder i forskellige brancher er nemlig tvunget til at holde lukket pga. statens påbud - eller fordi der ikke er nogle kunder.

Derfor producerer vi nu på redaktionen ekstra mange nyheder, som vi publicerer hver dag på vores hjemmeside og facebook-side, der begge har mange tusinde læsere - selv om antallet endnu ikke kan måle sig med papir-udgaven.

MENS FOLK I ROSKILDE nu har god tid, og mange er sendt hjem fra arbejde, er det ekstra vigtigt med nyheder om, hvad der sker lokalt. Her spiller avisen en helt afgørende rolle.

Vi vil meget gerne skrive om, hvordan forskellige roskildensere for tiden klarer sig gennem corona-krisen. Vi har brug for opmuntrende eksempler med butikker, der holder åbent til de færre kunder, eller historier om enkeltpersoner, som yder en helt særlig indsats for at hjælpe deres medmennesker. Den slags giver lyspunkter, der kan hjælpe os gennem den tunnel, som vi nu står midt i.

NÅR MYNDIGHEDERNE NU BEDER OS om at følge mange forskellige regler og affinde os med en masse afsavn for at hindre corona-smitten i at brede sig, er det ekstra vigtigt, at alle disse påbud og forbud virkelig er nødvendige.

Ellers bliver det bare opfattet som firkantet bureaukrati - og undergraver samtidig alle de fornuftige regler.

PERSONLIGT KUNNE JEG IKKE FORSTÅ, hvorfor det f.eks. var nødvendigt at holde genbrugspladserne lukkede. Hvis man bare kontrollerer, hvor mange der lukkes ind ad gangen, og når det hele foregår i fri luft, kan det vel ikke være farligere end at handle i et supermarked eller i en anden butik.

Når mange nu skal være hjemme, er det rent psykologisk ekstra vigtigt, at de i det mindste får mulighed for at rydde op i hus og have eller lave noget på deres bolig. Heldigvis har Kommunernes Landsforening og de øvrige involverede myndigheder nu også fattet det, så der atter bliver åbnet.

GODE EKSEMPLER OG KRITIK AF TOSSEDE REGLER hører med i et demokratisk lokalsamfund, hvor folk heldigvis interesserer sig for hinanden og gerne vil sikre, at et velkørende erhvervsliv kan overleve som grundlag for et godt samfund.

Alt det kan avisen være med til at sikre ved at udfylde sin rolle og sørge for den nødvendige oplysning:

NÅR NYHEDERNE ER NÆRMEST

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk