20. oktober 2019
Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forvirret polak ruskede i døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forvirret polak ruskede i døren
Roskilde Avis - 10. oktober 2019 kl. 14:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre gange måtte politiet rykke ud i løbet af onsdagen for at få styr på en forvirret og konfus polsk mand.

Første gang var kort før klokken 11, hvor han gik rundt og trak op og ned i sine bukser. Selv om han havde shorts under bukserne, mente en forbipasserende at det var lidt underligt og politiet blev kontaktet.

Da politifolkene fandt manden, kunne de i første omgang ikke forstå, hvad han sagde og han var heller ikke i besiddelse af nogen personlige papirer. Manden blev taget med til politigården i Skovbogade.

Da politiet havde fundet ud af at der var tale om en 31-årig mand fra Polen, blev han sat fri, da han ikke havde lavet noget ulovligt.

Kort efter klokken 16 fik politiet en henvendelse fra en person i Ringstedgade, der havde opdaget en mand, som gik og rodede i nogle private ting. Da politiet kom til stedet kunne de genkende den 31-årige polak. Han måtte endnu en gang med til politigården, da politifolkene skønnede, at han ikke var i stand til at klare sig selv. Efter et par timers ophold, blev han sat løs. Men han ikke så langt, da han i stedet for at gå begyndte at tage sit tøj af, og var truende overfor politifolkene. Så måtte polakken retur til detentionen indtil han var faldet til ro. Ved 20.30-tiden blev han løsladt.

Kort efter midnat gjorde manden fra Polen sig igen genstand for politiets interesse. Det var en beboer på Kildehusvej, som ringede og fortalte at der stod en fremmed og forvirret mand at ruskede i og sparkede til indgangsdøren.

Det var igen den 31-årige polak, der var i aktion. Han var ikke i humør til at snakke med de politifolk, som kom til stedet. De var til gengæld gæstfrie og inviterede ham til at komme med politigården, da han blev skønnet ude af stand til at klare sig selv.

Denne gang blev han ikke sat fri, da politiet i stedet for vil tjekke om den polske ambassade er i stand til at hjælpe deres landsmand.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk