25. april 2018
Den unge formand for 3F Ole Holtse er et godt bud på et af fagbevægelsens medlemmer i det nye erhvervudvalg. (Arkivfoto: Erling J.)
gallery icon

Se billedserie

Den unge formand for 3F Ole Holtse er et godt bud på et af fagbevægelsens medlemmer i det nye erhvervudvalg. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fagbevægelsen får to i erhvervsudvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagbevægelsen får to i erhvervsudvalg
Roskilde Avis - 14. januar 2018 kl. 00:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskildes fagbevægelse i LO, der repræsenterer over 10.000 lokale lønmodtagere, skal også repræsenteres i byrådets Erhvervsudvalg, hvilket ikke var tilfældet i den seneste byrådsperiode.

Selv om der var solidt 'rødt flertal' med 17 repræsentanter fra S, SF og El ud af byrådets i alt 31 medlemmer, havde de i farten glemt at få lønmodtagerne repræsenteret i erhvervsudvalget, da det blev sammensat efter valget i 2013.

Derimod var arbejdsgiverne og turisterhvervet tildelt hele syv repræsentanter sammen med syv medlemmer af byrådet i det gamle udvalg.

I løbet af perioden har den tidligere LO-formand Torben Jørgensen, der også er socialdemokratisk byrådsmedlem, prøvet at få det ændret. Han var også blevet enig med udvalgets tidligere formand Carsten Wickmann, der selv var chef i en arbejdsgiverorganisation, om at det kunne være en god idé at have lønmodtager-repræsentanter med. Men efter Wickmanns død skete der ikke mere i denne sag.

Erhvervsudvalget - hvis officielle og ubrugelige navne er Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering (UVEG) - er et såkaldt paragraf 17 styk 4-udvalg, hvor der både sidder medlemmer af byrådet og repræsentanter for interesseorganisationerne.

Ifølge det nye oplæg er det nu meningen, at fagbevægelsen i Roskilde skal have to pladser i udvalget, mens arbejdsgiverne og erhvervsorganisationerne fortsat får syv lige som byrådet.

tk

Udvalget
I den forgangne byrådsperiode var der syv medlemmer af Erhvervsudvalget fra byrådet:

Lars Lindskov (K), formand
Jakob Bojsen (S)

Karim Arfaoui (S)
Morten Gjerskov (S)

Lars-Christian Brask (S)
Annie Larsen (S)

Jacob Søegaard (V)
Desuden var en række erhvervs-repræsentanter udpeget:

Marie-Louise Munter, Erhvervsforum Roskilde

Morten Langager, Dansk Erhverv (KMD)

Claus Christiansen, Visit Roskilde og Vikingeskibsmuseet.

Hans-Bo Hyldig, Håndværksrådet (FB-Gruppen)

Niels Moestrup, Dansk Byggeri (Moestrup Tømrer og Snedker)

Svend Overgaard, Roskilde Handel (Wagner)

Torben R. Strand, Dansk Industri (Thermo Fischer Scientific)

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk