20. juli 2018
Erhvervsminister Brian Mikkelsen taler ved Roskildes nytårskur 15. januar på rådhuset.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen taler ved Roskildes nytårskur 15. januar på rådhuset.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervsminister til Roskildes nytårskur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervsminister til Roskildes nytårskur
Roskilde Avis - 18. december 2017 kl. 01:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) bliver hovedtaler, når Roskilde holder sin tilbagevendende nytårskur for det lokale erhvervsliv og alle andre interesserede mandag den 15. januar fra klokken 15.30.

Brian Mikkelsen er nu opstillet til Folketinget i Roskilde, og det har været meget nyttigt for byen at have en så centralt placeret politiker på Christiansborg og i regeringen.

Både borgmester Joy Mogensen (S) og hans partifælle Lars Lindskov, der er formand for kommunens erhvervsudvalg, er særdeles tilfreds med, hvordan Brian Mikkelsen i forskellige sager har kunnet varetage Roskildes interesser. Eksempelvis når det gælder om ikke at skabe endnu flere forsinkelser af digebyggeriet ved Jyllinge Nordmark.

Denne mandag skal Brian Mikkelsen fortælle om regeringens vækst- og erhvervspolitik samt betydningen af aktive iværksættere for at udvikle både erhvervslivet og hele samfundet.

Ved arrangementet vil en af de lokale gazelle-virksomheder, der har skabt en særlig høj vækst, blive fejret.

Endelig vil Rune Green komme med sit bud på, hvordan humor kan bruges som værktøj til arbejdsglæde og et optimalt arbejdsmiljø - både for ledelsen og medarbejderne.

Men det allervigtigste punkt på programmet er nok, at mange lokale virksomhedsledere og andre aktører i Roskilde denne dag har mulighed for at tale sammen og knytte vigtige kontakter, der kan få betydning i fremtiden.

Nytårskuren arrangeres af Erhvervsforum i samarbejde med kommunen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk