17. november 2019
Morten Hansen fra Design Center Roskilde kan se på bilerne på Schmeltz Plads hver eneste dag. Han oplever, at byen har parkeringspladser nok.. (Foto: Jan Partoft)
Morten Hansen fra Design Center Roskilde kan se på bilerne på Schmeltz Plads hver eneste dag. Han oplever, at byen har parkeringspladser nok.. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Butiksejer opfordrer politikere: Drop parkering med betaling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Butiksejer opfordrer politikere: Drop parkering med betaling
Roskilde Avis - 21. oktober 2019 kl. 12:56
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi har parkeringspladser nok inde i Roskilde by, siger ejer af Roskilde Designcenter Morten Hansen.

arrow Læs også: Ny parkering på vej

Han reagerer på, at han har læst i Roskilde Avis, at man i Roskilde Kommune er ved at planlægge en ny parkeringsstrategi, der kan betyde betalingsparkering.

Formand for Plan- og Teknikudvalget Daniel Prehn har dog pointeret, at de første to timers parkering skal være gratis.

Fra butikken ved Schmeltz Plads kan Morten Hansen hver dag holde øje med, hvordan trafikken forløber ved den mest brugte p-plads i byen, Schmeltz Plads, og om der er parkeringspladser nok.

- Jeg oplever kun, at der er kø til pladserne om lørdagen mellem 11 og 13. Ellers er her pladser nok, fortæller han.

Derfor opfordrer han politikerne til at tænke sig godt om, før de indfører betalingsparkering.

- Lige så snart folk hører ordet betalingsparkering, risikerer vi, at de holder sig væk, også selv om man kun skal betale meget lidt og efter to timer.

- Jeg oplever selv, at folk kører til min butik, fordi de er fri for at betale i Roskilde, siger Morten Hansen.

Han tænker dog, at folk kan vende sig til, at de må parkerer gratis i to timer.

Hellere fyldt p-plads
Morten Hansen vil hellere se en fyldt p-plads end en halvtom.

- Mange mennesker trækker flere til, fordi de får et indtryk af, at her sker noget.

Han frygter derfor, at færre bilister vil køre til Roskilde, hvis parkeringen kommer til at koste.

- Allerede nu oplever jeg, at det tynder ud i bilerne på Schmeltz Plads allerede klokken 15 til hverdag.

Han mener, at det er fordi, det mest er pensionister og folk, der har fri, der bruger pladserne i dagtimerne.

- Folk, der arbejder, handler åbenbart ind andre steder end i Roskilde by, konkluderer han.

Gør det let at handle
Morten Hansen opfordrer politikerne til at gøre det let at komme til Roskilde og handle.

- Kunsten i dag er, at vi skal gøre det bedre at købe ind hos os end på nettet og at vi skal kunne noget bedre end andre, så kunderne vælger at køre til Roskilde.

- Det betyder også, at der ikke skal være hindringer i vejen som betalingsparkering, for så mister vi vores kunder og handelsby.

Husk de ansatte
Morten Hansen opfordrer politikerne til at huske på de ansatte i byen.

- Det er urimeligt, hvis de skal sætte bilen ved Roskilde Hallerne. Det er alt for langt, siger han og fortsætter:

- Måske kan man bruge det nye p-hus til de ansatte, der er alligevel ikke så mange, der bruger det. De ansatte kan samtidig få adgang til noget licens per butik, foreslår han.

arrow Kildegården får tre timers parkering
08. oktober 2019 kl. 00:11 Opdateret: kl. 08:53
arrow Bladkompagniet lover: Larmen fra budene stopper
07. oktober 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 13:46
arrow Avisbude chikanerer: Larmer og vækker om natten
06. oktober 2019 kl. 07:32 Opdateret: kl. 13:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk