20. oktober 2019
Per Wium sammen Camilla Tiedt holder et stort arrangement med musik og historier om Beatles på Roskilde Katedralskole.
gallery icon

Se billedserie

Per Wium sammen Camilla Tiedt holder et stort arrangement med musik og historier om Beatles på Roskilde Katedralskole.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beatles-koncert: Kom bag legenderne med musikekspert Per Wium og korleder Camilla Tiedt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beatles-koncert: Kom bag legenderne med musikekspert Per Wium og korleder Camilla Tiedt
Roskilde Avis - 24. september 2019 kl. 05:18
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvem kender ikke Beatles albummet Abbey Road. Coveret, hvor Paul McCartney, John Lennon, Ringo Star og George Harrison går i et fodgængerfelt iført bredbenede bukser og habitter i hver sin farve.

Tre af de fire gruppemedlemmer er både langhårede og skæggede, så man med det samme bliver ført tilbage i tiden omkring 1970.

Albummet bliver 50 i år. Det sker helt nøjagtigt 26. september, fortæller Beatles-ekspert Per Wium, da Roskilde Avis meget passende møder ham på Rockmuseet Ragnarock sammen med korleder Camilla Tiedt.

I anledning af jubilæet er de to netop ved at forberede en stor korkoncert med Beatles musik iblandet musikanekdoter af Per Wium, der fortæller musikhistorier om de fire legendariske musikere. Koncerten og foredraget kan man høre på Roskilde Katedralskole søndag 29. september klokken 16.

Da Roskilde Avis møder op sidder Camilla og Per med hovederne bøjede over computeren, mens armene flyver gennem luften, når de fortæller hinanden om parallelle kvinter, skæve takter, tonearter og andre musikalske detaljer, som de er stødt på gennem deres liv med Beatles.

Beatles ændrede liv
Per Wium, som mange af avisens læsere nok kender, som musiker fra bandet CV Jørgensen, har i de seneste par år holdt mere end 700 foredrag om Beatles og ved så meget om bandet, at man kan kalde ham Beatles-ekspert.

Og faktisk er det også gruppen, der ændrede hans karrierevalg.

Tidligt i livet havde han egentlig besluttet, at han ville være advokat ligesom Perry Mason, som han nød at se i tv.

Men da han som 9-årig hørte sangen, She loves you, for første gang, faldt han pladask for Beatles, og allerede her begyndte hans liv at få en musikalsk drejning. I sit voksne liv har han siden altid beskæftiget sig med musik.

Da albummet, Help, udkom, var det hans største ønske, at den skulle ligge under juletræet. Det kostede den formidable sum af 40 kroner, hvilket drengen Per på ingen måde havde mulighed for at spare sammen. Beløbet ville svare til 600 kroner i dag, og det var et helt uoverkommeligt beløb. Til gengæld splejsede familien til gaven, som var en af de bedste Per Wium nogensinde har fået.

Aha på gymnasiet
Camilla Tiedt voksede op med en mor, der som teenager var vild med Beatles, og som havde været med til en af de legendariske koncerter, hvor man mest kunne høre pigerne hyle og skrige, fremfor ørehængerne fra de fire gutter på scenen. Men på pladespilleren i Camilla's barndomshjem lå Jomfru Ane Band og Sebastian og senere på hendes eget værelse Shubidua, hvis sange hun kan i søvne. Som teenager blev hun introduceret for Beatles' Revolver hos sin weekend-storesøster og fik her for første gang smag for bandet.

Men da hun startede på Roskilde Katedralskole fik hun for alvor øjnene op for gruppen, da hele årgangen skulle opføre Golden Slumbers som kor.

- Det var en aha-oplevelse for mig, fortæller hun, og hun glæder sig til at dirigere de mange kor gennem det udvalgte Beatles repertoire til koncerten.

Musikken holder
Noget af det helt specielle ved Beatles er, at musikken holder. Den er tidløs, og der er flere lag i ligesom i et eventyr af H.C. Andersen.

- Der er både fans på 11 år og på mere end 90, siger Per Wium.

At musikken trækker flere generationer til mærker Camilla Tiedt også, når hendes kor KorKor øver til søndagens koncert.

Her dukker hele familier op for at synge sammen med de 200 andre sangere.

Hvis man vil høre musik-foredrag og Beatles-musik kan man komme med til koncerten på søndag 29. september på Roskilde Katedralskole. Adressen er Holbækvej 59.

Koncert
50 året for albummet Abbey Road fejres i Roskilde.

KorKor er gået sammen med musik-ekspert Per Wium og de lokale kor Di-Vers, InTakt, Sing It og musikklasserne fra Roskilde Katedralskole.

Sammen fejrer de albummet med et stort korstævne og med en afsluttende koncert på Katedralskolen søndag 29. september klokken 16.

Til koncerten er hyret professionelle musikere.

Den kan udelukkende finde sted på grund af en stor donation fra Roskilde Festival

:

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk