25. januar 2020
Bagermester Frank Back Madsen og Trine Johansen fra Bakkegårdens Bageri på Køgevej frygter for forretningens fremtid, hvis p-pladserne på Køgevej ved butikken forsvinder.
gallery icon

Se billedserie

Bagermester Frank Back Madsen og Trine Johansen fra Bakkegårdens Bageri på Køgevej frygter for forretningens fremtid, hvis p-pladserne på Køgevej ved butikken forsvinder.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bager frygter for forretningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bager frygter for forretningen
Roskilde Avis - 13. januar 2020 kl. 15:57
Af Tekst og foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forventningens glæde blev vendt til frygt for forretningens fremtid, da bagermester Frank Back Madsen fik set nærmere på planerne for det nye byggeri, der skal laves ved Ringparken på hjørnet af Søndre Ringvej og Køgevej.

arrow Læs også: 100 år med brød og kager

- Jeg synes at det er godt med et nyt byggeri, og det er også godt at der kommer 135 nye boliger, jeg glædede mig faktisk til at det blev bygget, men da jeg så fik kigget nærmere på planerne for området blev jeg forskrækket, siger Frank Bach Madsen.

- Der bliver sløjfet 10 parkeringspladser på Køgevej, hvor mine kunder har mulighed for at parkere. To foran forretningen og otte på den anden side af vejen.

- Hvis der ikke er parkeringspladser Køgevej i nærheden af min forretning, så frygter jeg for dens fremtid. Mange af vores kunder er håndværkere, der kører ind til os, når de alligevel kommer forbi, og mange af de øvrige kunder kommer også udefra.

Andre muligheder

Nedlæggelsen af parkeringspladserne sker i forbindelse med, at der skal laves en ny udkørsel fra Ringparken til Køgevej. P-pladserne sløjfes til fordel for en højresvingsbane og for at give plads til den venstresvingende trafik fra den nye udkørsel.

Frank Back Madsen mener ikke, det er nødvendig, hvis der bliver lavet lidt om i planerne for området.

- Der er flere muligheder, man behøver ikke at lave en ny ind- og udkørsel til den daginstitution, der skal bygges på en del af området. Man kan flytte p-pladsen til den anden ende af grunden, så kan man bruge den vej, der er der i forvejen, eller man kan lave en forbindelse til kommunens p-plads ved Rådhuset.

- Som planerne er nu, så bliver det svært at komme til at holde på Køgevej. Hvis man har fået en p-plads bliver det svært at komme ud i trafikken igen.

- Der er i forvejen meget tæt trafik på Køgevej, så der er en stor risiko for, at det hele pakker til, når bilisterne skal svinge til venstre ud på Køgevej fra den nye indkørsel til Ringparken.

Bakkegårdens Bageri frygter nedlæggelse af p-pladser

Bagermester Frank Back Madsen og Trine Johansen fra Bakkegårdens Bageri og formanden for Vognmandsparkens boligforening Ebbe Olesen, mener at planen for en ny udkørsel fra Ringparken vil give trafikalt kaos på Køgevej.


Skolevej

Bagermesteren er ikke ene om at bekymre sig om den fremtidige trafiksituation på Køgevej. Formanden for boligforeningen Vognmandsparken, Ebbe Olesen, deler bekymringerne.

- Vi har udkørsel til Køgevej, hvor det i forvejen er svært at komme ud, siger han.

- Samtidig har de fleste boligområder ved Køgevej indført parkeringsrestriktioner, hvor private p-selskaber holder øje med parkeringen. Det har været nødvendigt, da mange af p-pladserne blev brugt af andre end beboerne.

- Men med mere trafik på Køgevej er jeg også bekymret for børnene fra Ringparken, der skal krydse Køgevej for at følge skolevejen til Østervangsskolen.

Planen er til borgermøde tirsdag 15. januar fra klokken 19 til 20.30 på Rådhuset på Rådhusbuen 1.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk