19. juli 2019
Stændertorvet har også været brugt til start på den afsluttende etape i det store cykellløb Danmark Rundt. (Arkivfoto: Erling J.)
gallery icon

Se billedserie

Stændertorvet har også været brugt til start på den afsluttende etape i det store cykellløb Danmark Rundt. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tour-start i Roskilde - etape kører fra Stændertorvet i 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tour-start i Roskilde - etape kører fra Stændertorvet i 2021
Opdateret 20. februar 2019 kl. 17:47
Roskilde Avis Paperboy - 20. februar 2019 kl. 17:10
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den første egentlige landevejs-etape af verdens største cykelløb Tour de France kommer i 2021 til at starte fra Roskilde, hvor Stændertorvet med sin flotte katedral og øvrige historiske bygninger vil være en meget flot ramme, når rytterne triller af sted.

arrow Læs også: Roskilde måtte arbejde hårdt: Skrap spurt før Tour-målet

Onsdag eftermiddag slap nyheden ud, om at en af klodens største sports-begivenheder kommer til landet og den gamle domkirkeby.

Egentlig skulle det først være offentliggjort torsdag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen og borgmester Joy Mogensen havde gjort klar til pressemøde i både København og Roskilde.

Men en fransk tv-station havde fået fat i informationerne, og Tour de France-direktør Christian Prudhomme måtte bekræfte, at det var sandt.

Traditionelt starter det kæmpemæssige etapeløb den første weekend i juli, og hvert andet år placeres starten - Le Grand Départ - udenfor hjemlandet. Feltet har f.eks. været både i Irland, England, Belgien og Tyskland, hvor begivenheden også følges af millioner.

Løfte fra præsidenten
Prologen bliver en enkeltstart, der køres i Københavns gader, som en hyldest til den danske hovedstads status som verdens bedste cykelby. Her lægges ruten bl.a. forbi den kongelig residens på Amalienborg som en hilsen til den nu afdøde franske Prins Henrik.

Den første rigtige etape på landevej skal så køres fra Roskilde til Nyborg, hvor feltet skal køre over Storebælts-broen, så den franske tv-station TV2/3 kan transmittere spektakulære billeder til hele verden.

Anden etape skal foregå fra Vejle til Sønderborg, og derefter transmitteres hele feltet og de tusinder, der følger løbet, tilbage til hjemlandet.

Idéen om at få Tour-starten til Danmark har været fremme i flere år. Men det blev alvor, da Frankrigs præsident Macron i efteråret var på statsbesøg hos Dronning Margrethe. Her lovede både han og Christian Prudhomme, at nu skulle det blive til noget.

Landsby på Schmeltz Plads
I Roskilde er Stændertorvet det oplagte startsted, så rytterne kan trille roligt ned ad Skomagergade eller Bondetinget. Først når de kommer ud af byen på landevejen, gives løbet frit, når Christian Prudhomme fra direktørbilen svinger med fanen, og rytterne sætter tempo mod bakkerne i Vestsjælland.

Men mindst lige så krævende er det at finde plads til løbets landsby, den såkaldte 'village', hvor ryttere, journalister og hele den karavane, der følger løbet mødes om formiddagen før starten.
Her har flere eksperter, som har fulgt det store etapeløb i årevis, peget på Schmeltz Plads som en oplagt mulighed.

For Roskilde og hele det nordøstlige Sjælland vil det give millioner i indtægter, når så mange tusinde skal overnatte, spise osv.

Borgmester Joy Mogensen har flere gange udtalt, at det er en kæmpemæssig mulighed for Roskilde til at markere sig i hele verden, når billederne af byen med dens enestående gotiske domkirkie bliver transmitteret ud til mange millioner seere.

Et stort flertal i byrådet har allerede i princippet vedtaget, at Roskilde skal investere flere millioner kroner, som det koster at være startby.

Disse penge betales til det store selskab ASO (Amaury Sport Organisation), der ejer både dette løb, en række forårsklassikere som Paris-Roubaix og Europas førende sportsavis L'Equipe (Holdet).

arrow Byråd i samlet udbrud efter Tour-start: Hele feltet kører med
24. februar 2019 kl. 09:41 Opdateret: kl. 09:41
arrow Roskildes handelsformand: Touren giver os tro på fremtiden
22. februar 2019 kl. 08:50 Opdateret: kl. 09:28
arrow Nyhedsanalyse: Så er det Roskildes Tour
22. februar 2019 kl. 00:07 Opdateret: kl. 16:26
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk