18. november 2018
Annette Hansen kan se tilbage på en række topjob i Roskilde, efter at hun kom til byen fra Texas for 30 år siden.
Annette Hansen kan se tilbage på en række topjob i Roskilde, efter at hun kom til byen fra Texas for 30 år siden.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere centerchef Annette Hansen fortæller om: Mit gode liv i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere centerchef Annette Hansen fortæller om: Mit gode liv i Roskilde
Roskilde Avis Paperboy - 24. oktober 2018 kl. 00:55
Af Foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har haft et godt liv i Roskilde, siden jeg flyttede hertil for over 30 år siden. Byen har så mange muligheder, men selvfølgelig skal man også gøre noget selv.

Sådan fortæller den nu 68-årige Annette Hansen, der i mange år har været en af Roskildes mest fremtrædende erhvervskvinder.

Således var hun i en række år sekretariatsleder for Stjernebutikkerne samt Roskilde Handel, og derefter blev hun centerleder for RO's Torv.

I de sidste år, før hun gik på pension, drev hun sit eget markedsførings-firma.

Lige fra Texas
Da Annette Hansen kom til Roskilde i 1988, havde hun netop været fire år i Texas, hvor hendes mand var med til at uddanne jagerpiloter til det danske forsvar.

Selv havde hun brugt tiden 'derovre' til at studere markedsføring på et lokalt universitet.

Oprindelig kommer Annette fra Mors, hvilket stadig kan høres på stemmen, især når hun bliver lidt ivrig.

Under sit ophold i USA havde hun også prøvet lidt af hvert, og i det hele taget har Annette aldrig været bange for at gå i gang med noget helt andet.

I Roskilde startede hun hos John Kristensen på reklamebureauet hos Roskilde Avis. Derfra kom hun så i en årrække til Roskilde Handel, der på det tidspunkt havde kontor oven på Turistbureauet ved Gullandsstræde - hvor et plejehjem nu har spisesal.

Claus B. ringede
Da RO's Torv åbnede døde den første chef, og den næste holdt kun i ganske kort tid.

Derfor ringede manden bag det store indkøbs-center, Roskilde-arkitekten Claus B. Hansen, en dag til Annette:

- Er det noget for dig?
Som sagt, så gjort, og her havde Annette Hansen nogle meget spændende år, indtil hun fik lyst til noget andet, da der kom ny ejer.

Hun begyndt dernæst som selvstændig og havde bl.a. opgaver med at være med til at lancere nye centre i Frederikssund og Thisted.

Travlt i Rotary
For seks år siden valgte Annette Hansen så at gå på pension, men har siden kastet sig over andre opgaver.

Således er hun meget aktiv indenfor Rotary, som hun selvfølgelig også hjælper med at få information ud om, hvad de nu går og laver.

- Organisationen udretter et vigtigt og godt arbejde. Energi giver mere energi, og sådan har jeg altid haft det, fortæller Annette Hansen.

- Når jeg nu ser tilbage på alt det forskellige, som jeg har lavet, er der ikke noget, som jeg fortryder. Det er faktisk dejligt at kunne sige.

- Roskilde er en by med så mange muligheder for at udfolde sig på alle områder, konkluderer Annette Hansen.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk