18. november 2018
Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor politiudrykning til: Råb om hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor politiudrykning til: Råb om hjælp
Opdateret 17. oktober 2018 kl. 11:09
Roskilde Avis Paperboy - 17. oktober 2018 kl. 11:00
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En større politiudrykning blev sendt ud til Biltris ved Kirke-Hyllinge, da politiet kort før middag tirsdag modtog et nødopkald. Personen i røret fortalte diffust, at nogen råbte om hjælp. Derefter blev opkaldet afbrudt. Efterfølgende kunne hverken alarmcentral eller politi få kontakt til personen, der måske var i nød

Politiet kørte hurtigt til Biltris Mark ved Kirke Hyllinge, hvor telefonen var registreret. På adressen stod hoveddøren åben, og der lå et afskudt patronhylster.

Da en af beboerne i ejendommen har tilladelse til jagtvåben, tilkaldte politiet en ambulance, der skulle stå standby, hvis nogen enten var kommet til skade eller måske kom det i forbindelse med politiets forsøg på at få kontakt med beboerne.

Politiet undersøgte sagen og fandt frem til en 56-årig kvindelig beboer, som var på arbejde og ikke kendte noget til opkaldet. Ved nærmere eftertanke oplyste hun, at hun havde lånt en af sine mobiltelefoner sin 84-årige mor, der bor på et plejehjem i Nordsjælland.

Det viste sig, at moren sad trygt og godt på plejehjemmet med telefonen, hvorfra nødopkaldet kom.

Politi og familie aftalte, at den ældre kvinde ikke skulle have telefonen mere, og ordensmagten kunne efterfølgende stoppe aktionen. Ingen blev sigtet for noget i anledning af opkaldene til alarmcentralen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk