16. juni 2019
Kirsten Mikkelsen er fast læseven for en række elever, herunder Oscar Emil Melgaard Nielsen, der i dag har medbragt ?Bogen om forbandelser?.
Kirsten Mikkelsen er fast læseven for en række elever, herunder Oscar Emil Melgaard Nielsen, der i dag har medbragt ?Bogen om forbandelser?.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sammen om læsningen i Svogerslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sammen om læsningen i Svogerslev

Pensionerede lærere læser med 2. klasserne på Lynghøjskolen

Roskilde Avis Paperboy - 19. maj 2019 kl. 11:20
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er jo lærer, og det holder man ikke bare op med, siger Kirsten Mikkelsen.

arrow Læs også: Ny læreraftale endelig i hus: Bedre undervisning og færre vikarer

Hun er pensioneret lærer på Lynghøjskolen og nuværende læseven - i dette tilfælde for Oscar Emil Melgaard Nielsen, der går i 2. klasse. Lige som de øvrige otte læsevenner på Lynghøjskolen er Kirsten Mikkelsen til rådighed for eleverne to timer hver anden uge.

På den måde har hver elev 10-15 minutter eksklusiv læsetid med hende, hvor der er ro og tryghed til at læse højt på det niveau, eleven nu mestrer.

Et trygt rum

Lærerne Anette Schou og Lone Andersen startede initiativet for fem år siden, og de har gode erfaringer med indsatsen, som kan aflæses direkte i fx de nationale tests.

Også konstitueret skoleleder Martin Heramb sætter stor pris på de pensionerede læreres frivillige indsats på skolen.

- Normalt i klassen læser eleven måske 3-4 linjer op. Sammen med din læseven sidder du i et trygt rum, hvor du får ros og bliver korrigeret. Det giver en god ballast, vurderer han.

Tak til læsevennerne

Det er altid den samme læseven, eleverne har, og over året løber det op i en del timer med den samme læseven, som eleverne derfor også udvikler et trygt og tæt forhold til.

Denne fredag 10. maj er det imidlertid blevet tid til sommerferie for de trofaste læsevenner, der vender tilbage til deres elever midt i august. Midt på dagen blev alle skolens læsevenner samlet for at modtage tak for endnu et godt år fra elever, lærere og ledelse.

Eleverne havde blomster og kort til deres læsevenner, og skolelederen havde gaver med for at anerkende indsatsen. Og Kirsten Mikkelsen læser naturligvis videre med sine elever efter sommerferien.

- Det er hyggeligt at se kollegerne, og det er dejligt at være sammen med børnene. Og så er det et passende tidsrum, for man har jo travlt som pensionist, smiler hun.

arrow Før sidste skoledag: Folkeparken er bedre end en hoppeborg
20. maj 2019 kl. 04:36 Opdateret: kl. 19:57
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk