19. maj 2019
Joy Mogensen skal nu igen til at holde nytårsparole for sine egne brandmænd, som der gennem mange år har været tradition for. (Foto: Erling J.)
Joy Mogensen skal nu igen til at holde nytårsparole for sine egne brandmænd, som der gennem mange år har været tradition for. (Foto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så rykker Roskilde Brandvæsen ud igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så rykker Roskilde Brandvæsen ud igen
Opdateret 14. december 2018 kl. 09:46
Roskilde Avis Paperboy - 14. december 2018 kl. 09:41
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til stor glæde og tilfredshed for mange i domkirkebyen rykker Roskilde Brandvæsen nu atter ud som et selvstændigt beredskab, efter at skrivebords-projektet med at samle otte kommuner i Østsjællands Beredskab er brudt helt sammen.

Køge har allerede meldt sig ud, og det samme er de fire Vestegns-kommuner Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Greve på vej til.

Tilbage er så Roskilde, der nu også tilbyder hjælp til de to små kommuner Solrød og Stevns, som ellers står alene tilbage.

Samtidig har Roskilde tilbudt Lejre et nærmere samarbejde, og naboen mod vest regner nu på, om det kan betale sig for dem.

- Vi har jo hele tiden bevaret et stærkt kommunalt brandvæsen indenfor det store samarbejde, så vi har både folk, ekspertise og en god beredskabsstation til hurtigt at genoprette et effektivt Roskilde Brandvæsen, siger borgmester Joy Mogensen.

- Før denne fusion gik i gang var det jo et af landets bedste brandvæsener, når det gælder kvaliteten, og det er jeg sikker på, at det bliver igen.

Kulturel strid
Den virkelige grund til, at fuseren med Østsjællands Beredskab gik op i røg, var en gammel kulturstrid mellem Roskildes kommunale brandvæsen og den private redningskoncern Falck, der har stået for beredskabet i de øvrige kommuner.

Den gamle krig blev aldrig overvundet i den nye konstruktion, og til sidst nåede modsætningerne også op på politisk plan, så en række kommuner foretrak at melde sig ud.

Joy Mogensen forklarer nu, at opløsningen af det store beredskab vil give nogle ekstraordinære engangs-udgifter i lighed med andre skilsmisser.

- Men selve driften af Roskilde Brandvæsen bliver jo ikke dyrere for kommunen, end det har været hidtil.

- Samtidig får vi nu en afklaring, så de ansatte ved hvor de er henne og får arbejdsro. Det vil også hjælpe på situationen, siger hun.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk