16. december 2018
Lokalerne i Palæfløjen var stuvende fulde af alle de mennesker, som var mødt frem til ferniseringen ved Roskilde Åben. Men arrangementet blev effektivt og venligt styret af formanden Jes Nysten.
gallery icon

Se billedserie

Lokalerne i Palæfløjen var stuvende fulde af alle de mennesker, som var mødt frem til ferniseringen ved Roskilde Åben. Men arrangementet blev effektivt og venligt styret af formanden Jes Nysten.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskildes kulturminister ved åbning af maleriudstilling: Kunst giver os bedre udsyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskildes kulturminister ved åbning af maleriudstilling: Kunst giver os bedre udsyn
Opdateret 17. november 2018 kl. 18:18
Roskilde Avis Paperboy - 17. november 2018 kl. 18:13
Af Foto: Jens Wollesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Kunsten er med til at give os et nyt udsyn og andre ideer, hvilket også skaber udvikling i kommunen. Ikke kun økonomi og forbrug - men også en alsidig og levende kultur - sørger for et bedre Roskilde.

Sådan sagde den lokale kultur- og sporgsminister Claus Larsen (S) lørdag ved ferniseringen på Roskilde Kunstforenings årlige store maleriudstilling 'Roskilde Åben' i Palæfløjen ved Stændertorvet.

- Vi har brug for ny inspiration, og det er Roskildes omfattende og alsidige kulturliv med til at sikre.

- Når Roskilde Kunstforening nu for 23. gang gennemfører denne store udstilling, er det en imponerende indsats. Her er meget forskellige værker, men det er kun et ekstra plus, fremhævede Claus Larsen, der er formand for kommunens Kultur- og Idrætsudvalg.

Stuvende fyldt
Den lille sidebygning i det gule palæ over mod domkirken og Rådhuskælderen var stuvende fuld. Både med de mange udvalgte værker til den censurerede udstilling - og alle de mennesker, der efterhånden strømmede til for at deltage ved åbningen.

Efterhånden var så mange mennesker klemt ind i de små rum, at der blev meget varmt, og det var svært at få vejret. Derfor trak en del af deltagerne - når de havde fået et glas med hvidvin, som det hører sig til ved sådan en lejlighed - ud i Palæhaven, hvor de kunne få frisk luft og nyde den fine november-sol.

Kunstforeningens formand Jes Nysteen havde inden fortalt om det store arbejde, der er gået forud for sådan en udstilling. Bl.a. når de tre censorer, der selv er kunstnere, skal udvælge værkerne blandt de mange indsendte.

Han begrundede tildelingen af de tre priser, der uddeles af kunstforeningen samt prisen fra Roskilde Avis.

Herfra talte også redaktør Torben Kristensen om den store betydning, som kulturlivet har for, at Roskilde er blevet en blomstrende by på så mange områder.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk