26. august 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordforfatter: Har skrevet 500 bøger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordforfatter: Har skrevet 500 bøger
Roskilde Avis Paperboy - 08. juni 2019 kl. 05:30
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forfatteren Jørn Jensen fra Svogerslev har netop rundet et meget skarpt hjørne i sin karriere som forfatter, som de færreste når.

arrow Læs også: 12-årig er midterste barn i Sound of Music: Jodle-Rasmus fra Dåstrup

Han har netop fået udgivet sin bog nummer 500. Selv synes han ikke, det er noget særligt, siger han beskedent. Det er bare sket hen ad vejen.

Han har sandsynligvis rekorden i at skrive bøger i Danmark, men på verdensplan har andre overhalet ham. Så vidt han ved.

Foran ham i haven med udsigt over Svogerslev sø sidder han med sin seneste bog, Palle passer hund. Den handler om lille Palle, der har en skør far, der altid laver tossede streger. Ved siden af ligger hans første bog, Det lyner, der udkom tilbage i 1987.

Skriver for store og små
Jørn Jensen skriver børne- og ungdomsbøger. Hvis man har poder, som har gået i skole i de seneste omkring 20 år, er de næsten med garanti kommet hjem med nogle af hans mange fortællinger i rygsækken.

Han bøger findes ofte i klassesæt og selvfølgelig på biblioteket.

Han har skrevet bøger til de yngste, der netop skal til at lære og læse, og til de ældre, der er til spænding og science fiction.

Blandt andet har han skrevet en bog om en dreng, der er fra Roskilde. Han rejser tilbage i tiden, hvor han oplever nogle af de ting, der skete i domkirkebyen dengang, og som man stadig kan se spor efter i dag.

Blandt andet finder drengen frem til, hvem der ligger under den sorte gravsten uden navn på bagerst i domkirken.

Ingen har hidtil vidst, hvem der ligger her og hvorfor inskriptionen mangler.

Manglede gode bøger
Efter at have arbejdet ni år som guldsmed, begyndte Jørn Jensen på en karriere som folkeskolelære og talepædagog.

Men han manglede gode spændende bøger til at inspirere eleverne i de små klasser og til dem, der havde svært ved at komme i gang.

Derfor begyndte han at skrive dem selv tilbage.

Han fortæller, at han havde et godt samarbejde med en redaktør, der var godt inde i, hvad der manglede på børnebogsmarkedet.

For eksempel manglede der en spændingsserie med lidt lavere lix-tal.

Priser på stribe
På et tidspunkt startede han med at skrive gyserserien Koldt Blod, som han har fået Bogslugerprisen for.

Den hænger inde på kontoret, hvor man også finder Orla-prisen og mange andre bogpriser, som han har fået for sine mange bøger.

I værelset er reolerne fyldt op med nogle af hans mange bøger. De fylder dog så meget, at de fleste befinder sig i garagen.

Nogle af bøgerne kan man endda læse i andre lande for eksempel i Mexico, hvor de kan læses på to forskellige indianske sprog.

I alt er hans bøger udkommet på seks forskellige sprog.

I 2012 stoppede Jørn Jensen som lærer på Fløng Skole, fordi han kunne leve af at skrive og tage rundt på skoler i hele landet for at møde sine små nysgerrige læsere.

Det nyder han stadig den dag i dag. I år har han endnu 14 bøger på vej, og hans fantasi er stadig ikke brugt op.

Nogle af hans populæreste bøger er gyserserien Koldt blod. Palle-bøgerne er der efterhånden blevet skrevet 50 af, og selv bibliotekarerne glæder sig til at få fingrene i den nyeste for at se, hvad Palle og hans skøre far nu har fundet på.

arrow Phillip på scenen i Sound of Music
09. juni 2019 kl. 06:29 Opdateret: kl. 22:17
arrow Pigen fra grillen har hovedrollen i Sound of Music i Hedeland
17. maj 2019 kl. 05:26 Opdateret: kl. 07:36
arrow Billedserie: Højt humør på sidste skoledag
16. maj 2019 kl. 16:31 Opdateret: kl. 16:44
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk