18. oktober 2019
?Unplugged? fredag aften viste det store potentiale for handelsbyen Roskilde, hvis kommunen og de andre aktører forstår at passe på den. (Foto: Per Christensen)
?Unplugged? fredag aften viste det store potentiale for handelsbyen Roskilde, hvis kommunen og de andre aktører forstår at passe på den. (Foto: Per Christensen)
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Optimisme i debat: De tror på liv i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Optimisme i debat: De tror på liv i Roskilde
Roskilde Avis - 15. maj 2019 kl. 00:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste tror på fremtiden for Roskilde som en levende handelsby - og endda at det nye parkeringshus på Sortebrødere Plads efterhånden nok skal blive fyldt med biler.

Sådan var de vigtigste konklusioner ved et debatmøde, der foregik hos Superbrugsen i Algade. Bag arrangementet stod Coop-koncernen i samarbejde med kommunikations-virksomheden Enigam, der er ved at gennemføre en landsdækkende kampagne under mottoet 'Danmark taler sammen'.

20 deltagere var mødt frem til mødet i Roskilde, hvor butiksbestyrelsens formand Ditte Uno Christensen bød velkommen til en debat, der startede med det nye parkeringshus lige bag forretningen på Sortebrødre Plads.

En række af butikkerne i den østlige del af Bymidten har klaget over, at de mistede mange kunder, imens det blev bygget. Men det hjalp nok heller ikke på situationen, at den store dagligvare-butik, der fungerer som områdets 'lokomotiv', var lukket i mange måneder for at blive bygget om fra Kvickly til Superbrugsen.

Bruger p-huset
Nu er har butikken igen været åbnet i en periode, og bilisterne er efter nogle begynder-vanskeligheder i stigende grad ved at finde ind i parkerings-huset.

- Jeg synes, faktisk det er let at komme ind og ud, når man først har fundet ud af, hvordan man skal gøre. Nu kan jeg også se, at der langsomt kommer flere biler, forklarede en af deltagerne.

- I virkeligheden er pladserne inde i p-huset langt større og bedre end ude på den gamle udendørs p-plads ned mod Dr. Margrethesvej, hvor det er alt for let at få- eller lave en bule med naboens bil, bemærkede en anden.

- Nu er det jo altid sådan, at det er meget let at skræmme folk fra at bruge noget i løbet af et par dage. Men nu kan det tage flere år, før folk finder ud af, at man godt kan køre ind. Men nu hjælper det selvfølgelig, når de gamle udendørs pladser bliver nedlagt, når der skal bygges på dette areal, forklarede en tredje mødedeltager.

Roskilde har alt
Ellers var de fleste enige om, at Roskilde er en god by, der har alt, hvad man har brug for.

- Den er stor nok til at give et flot udbud, men samtidig er den ikke større, end at hyggen samtidig bevares, forklarede en deltager, der for år tilbage er flyttet hertil fra København.

- Beliggenheden tæt på grønne områder og vandet i fjorden fuldender fornemmelsen af livskvalitet. Når jeg kommer hjem med toget fra København og stiger af på stationen, er her straks højere til loftet og mere frisk luft, forklarede endnu en deltager.

- Fornemmelsen af på én gang at være i en stor by med mange muligheder, men samtidig være i et lokal miljø, hvor man kender mange, det giver en ro i tilværelsen, fortalte en helt sjette deltager.

Mangler tøj til unge
Et par unge kvindelige deltagere i mødet var dog ikke helt tilfredse med udbuddet af tøj i Bymidten for deres aldersklasse. Derfor tager de på RO's Torv eller til København for at få nyt tøj.

En mere moden mødedeltager bemærkede til gengæld, at der efter hendes mening stadig var for mange tomme butikker i centrum. Men hun frabad sig nu meget, at få flere caféer eller frisører ind i bybilledet.

En deltager efterlyste mere optræden i Bymidten f.eks. med kunstnere, der kunne male eller vise andre former for kunst.

- Byen er jo tom og død efter klokken 17.00, når de fleste forretninger lukker, sagde én.

- Ja, og derfor prøver de dagligvare-forretninger, som holder længe åbent at få flere af nabo-butikkerne med på at skabe større aktivitet, svarede en anden,

Endelig var der stor enighed om, at kommunen gør alt for lidt for at bevare og redde torvehandelen på Stændertorvet.

- Man er for firkantet og gør livet besværligt for stadeholderne, så de ender med at give op, sagde flere.

Jeppe på rådhuset
En deltager i debatten var ked af, at kommunen nu vil sælge Farver Hammers Gård på hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade, hvor kunshåndværkerne i Jeppe-sammenslutningen har holdt til, mens der også har været holdt udstillinger.

En anden svarede, at det jo i virkeligheden ikke lå særligt godt, fordi det er svært at parkere i området, og man ikke lige ser det i forbifarten.

Så blev det foreslået, at Jeppe-kunstnerne i stedet kunne rykke på det gamle rådhus ved Stændertorvet. Her har kommunen efterhånden brugt flere millioner på at sætte lokaler i stand til en restaurant.

Men huset er ikke blevet rigtigt indrettet, og derfor har kommunen ikke kunnet få restauratører til at overtage de ellers flot restaurerede lokaler.

De gode lokaler under den gamle rådhussal kunne være oplagt et oplagt sted for Jeppe-kunstnerne og udstillinger, så de ikke står tomme og ubrugte hen.

tk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk