16. februar 2019
Roskilde Handelsskole er den bedste placering for det nye FGU-center, lyder konklusionen i et oplæg til byrådet. (Arkivfoto: Erling J.)
Roskilde Handelsskole er den bedste placering for det nye FGU-center, lyder konklusionen i et oplæg til byrådet. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplæg til Roskilde Byråd: Ny FGU-uddannelse er bedst på Handelsskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplæg til Roskilde Byråd: Ny FGU-uddannelse er bedst på Handelsskolen
Opdateret 17. januar 2019 kl. 15:24
Roskilde Avis Paperboy - 17. januar 2019 kl. 14:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den nye FGU-uddannelse, der skal placeres i Roskilde vil ligge bedst på Handelskolen, lyder konklusionen i et nyt oplæg til byrådet.

Den Forberedende Grunduddannelse skal give et samlet tilbud for unge op til 25 år, der ikke er kommet i gang med en anden uddannelse efter Folkeskolen. Den består både af traditionel skoleundervisning, forskellige former for produktion og praktik.

Roskilde Kommune skal sørge for at stille lokaler til rådighed, og FGU-uddannelsen skal kunne betaler huslejen her med de penge, som de har til rådighed.

Forvaltningen har analyseret fire forskellige muligheder: Den nuvæende produktionsskole ved Københavnsvej, Gråbrødre Skole (den gamle kommunale realskole) i Grønnegade, BOMI-bygningen ved Maglegårdsvej samt Roskilde Handelskole på den modsatte side af samme vej.

Penge i kassen
Produktionsskolen, der skal være en del af det nye FGU-projekt, vil efter forvaltningens opfattelse være en dårlig mulighed. Bygningerne er i så dårlig stand, at kommunen i mange år vil få store vedligeholdelses-udgifter på at stille dem til rådighed.

Desuden kan kommunen så sælge bygningerne og indkassere op mod 20 mio. kroner.

Gråbrødre Skole ligger så godt, at huslejen simpelthen bliver for høj for FUG-uddannelserne. Hvis der så skal bygges om for at gøre bygningerne klar, bliver det endnu dyrere.

Samtidig peger forvaltningen på, at Gråbrødre Skole kan indbringe op mod 35 mio. til den ikke alt for overfyldte kommunekasse. Desuden vil det kunne give flere indbyggere i Bymidten, som kommunen ønsker, hvis der skal være boliger her.

Sammenhæng med andre uddannelser

Hvis FGU-centret placeres i den sydlige del af Roskilde på BOMI eller Handelsskolen vil det have den fordel, at eleverne her bliver en del af det miljø med uddannelser, der allerede findes med Teknisk Skole, Handelskolen og Slagteriskolen.

Hvis man vælger BOMI, kræver det, at kommunen finder plads til det nuværende Hjerneskadecenter et andet sted.

Derfor bliver konklusionen, at FGU bør leje lokaler på Roskilde Handelsskole og får plads til værksteder, som ikke kan være her, i BOMI-bygningerne på den anden side af vejen.

Jette Tjørnelund fra Venstre, der hele tiden har argumenteret for Sydbyen som den bedste løsning, er tilfreds med konklusionerne i oplægget.

- Vi får en optimal placering af den nye uddannelse, og samtidig vil kommunen styrke sin økonomi, så der bliver råd til at løse flere andre opgaver, siger hun.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk