17. september 2019
Carsten Salomonssen ser nu meget mere optimistisk på mulighederne for at undgå en konkurs og redde FC Roskilde i 1. division. (Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Carsten Salomonssen ser nu meget mere optimistisk på mulighederne for at undgå en konkurs og redde FC Roskilde i 1. division. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny klubejer optimist: Bedre chancer for FCR

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny klubejer optimist: Bedre chancer for FCR
Opdateret 24. marts 2019 kl. 18:23
Roskilde Avis - 24. marts 2019 kl. 17:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den nye storaktionær i FC Roskilde Carsten Salomonsson er blevet mere optimistisk og mener, at der nu er bedre chancer for at redde FC Roskilde fra en truende konkurs.

Søndag var han fortsat i gang med arbejdet for at sikre ny kapital til klubben, så han kan overtage den og fortsætte i 1. division.

Ellers bliver det til en tvangsnedrykning til Sjællandsserien, og Roskilde KFUM's hold i Danmarksserien vil i så fald være byens højst rangerende hold.

Carsten Salomonsson har nu arbejdet med at hente nye investorer og sikre flere sponsorer til FCR, siden han for et par uger siden overtog aktiemajoriteten fra den tidligere ejer Bo Tue.

Den økonomiske situation er kritisk for klubben, der i 2018 kørte med et underskud på en halv million om måneden, så det til sidst kneb med at skaffe penge til de løbende udgifter.

Derfor mener Salomonsson, det ikke er nok med en midlertidig penge-indsprøjtning, som kan redde klubben her og nu.

Han ønsker større indtægter og færre udgifter, så økonomien også er i balance på længere sigt, og det har han også fået opbakning til fra minoritts-aktionærerne og klubbens nuværende sponsorer.

Væk fra bunden
Rent sportsligt peger pilen også opad for Roskildes bedste fodboldhold, der søndag fik mere luft og kom lidt længere væk fra nedrykningen med en vigtig 2-1-sejr over Thisted, som er den absolutte bundprop 1 1. division.

På grund af den store mængde regn i den seneste tid kunne kampen ikke afvikles på det gamle stadion i Rådmandshaven, og FCR havde derfor fået flyttet denne hjemmekamp til Gentofte Stadion. Det gik ud over tilskuertallet, men til gengæld kunne klubben altså glæde sig over tre meget vigtige point.

Begge hold havde deres chancer i kampen, og Roskilde kunne være glad for ikke at komme bagud i starten, da jyderne havde et par gode tilbud.

Men efter knapt 20 minutter kom holdet foran, da stortalentet Younes Bakiz scorede fra en spids vinkel.

Lidt senere scorede den hurtige angriber Emil Nielsen det, der skulle vise sig af blive det afgørende sejrsmål.

For 10 minutter før tid fik de jyske gæster nemlig reduceret, og Roskilde kunne gennem hele kampen takke sin skrappe målmand Frederik Schramm, der med en række store redninger havde meget store andel i den vigtige sejr.

tk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk