18. august 2019
Claus Andreasen er i fuld gang med at omdanne det store lokale på Industrivej til den 11. butik i loppekæden Kirppu.
Claus Andreasen er i fuld gang med at omdanne det store lokale på Industrivej til den 11. butik i loppekæden Kirppu.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Loppekonger indtager Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Loppekonger indtager Roskilde

Danmarks første og største loppekæde åbner på Industrivej

Roskilde Avis Paperboy - 21. december 2018 kl. 00:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde får endnu en loppeforretning, der i skrivende stund er i gang med at indrette lokalerne i den tidligere T. Hansen på Industrivej mellem Harald Nyborg og Dahvid.

Konceptet med at leje hyldeplads i fællesskab med en masse andre mennesker, hvor man kan sælge sine gamle ting og sager, har de seneste par år været i en rivende udvikling. Det ved Claus Andreasen, der er en af hovedpersonerne bag Danmarks første og største loppeforretning, alt om.

- Det er vores butik nr. 11 og ambitionen er, at vi skal have 30 til 35 butikker i løbet af de næste år, fortæller han.

Fra tanke til handling

En fredag aften i marts 2012 sad de to indehavere, Morten Bøjland og Claus Andreassen, over en middag og drøftede forskellige forretningskoncepter. I den forbindelse nævnte Morten Bøjland, at han har hørt om et koncept i Finland, som måske kunne være en idé at præsentere i Danmark.

Efter en tur til Finland i april 2012, gik Morten og Claus i gang med udviklingen af Kirppu-konceptet, så det passede til det danske marked, lige fra indretning at butikken, udformning af labels, regler og i det hele taget gennemtænkning af alle mulige og umulige situationer. Efter godt to års forberedelse, åbnede den første Kirppu-butik i Hillerød den 16. august 2014.

Bedre end brændbart

Godt fire år senere findes Kirppu i 11 byer i kongeriget, herunder i Hillerød, Frederikssund, Næstved, Holstebro og Kolding. Og snart altså også i Roskilde.

- Jeg er overbevist om, at denne form for handel er kommet for at blive. Vi har i 2018 haft 270.968 ekspeditioner - og tænk hvis det blot var endt i småt brændbart. Det som folk putter på hylderne er jo yderst brugbart. Der er masser af loppeguld eller varer, som man måske har fået i gave og ikke selv kan bruge. Eller det kan være tøj, man pludselig er vokset ud af, siger ejeren.

Kirppu slår dørene op lørdag den 19. januar, og man kan stadigvæk nå at booke en stand til åbningen på kirppu.dk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk