25. marts 2019
Når valget kommer senest til juni, bliver Stændertorvet igen centrum for partiernes kampagne i Roskilde. (Arkivfoto: Erling J.)
Når valget kommer senest til juni, bliver Stændertorvet igen centrum for partiernes kampagne i Roskilde. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Folketingsvalg i Roskilde Avis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Folketingsvalg i Roskilde Avis
Roskilde Avis Paperboy - 19. februar 2019 kl. 13:00
Af redaktør Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

INDEN DEN 17. JUNI i år kommer det næste valg til Folketinget, så både partierne og kandidaterne har allerede travlt med at forberede og markeres sig. Det kommende valg vil selvfølgelig også sætte sit præg på Roskilde Avis.

Som gratis lokalavis, der kommer ud til over 50.000 husstande i Roskilde-området, har vi en tværpolitisk interesse i, at den gamle domkirkeby bliver repræsenteret stærkest muligt på Christiansborg efter valget.

I ØJEBLIKKET HAR ROSKILDE KUN TO lokale medlemmer af Folketinget, nemlig Mette Gjerskov (S) fra Gundsømagle og Merete Dea Larsen (DF) fra Svogerslev. Flere af de øvrige partier har også fået valgt udenbys kandidater, der er opstillet i Roskilde-kredsen. Det gælder Christian Juhl (El.), Zenia Stampe (R) og Naser Khader (K).

Dertil kommer flere af de øvrige partiers Roskilde-kandidater med chancer for at blive valgt, f.eks. Lars-Chr. Brask (V), Jeppe Trolle (R), Jan Bjergskov (SF), Sascha Faxe (Al) eller Knud Erik Damgaard (LA).

I DEN SENESTE VALGPERIODE var det mest indflydelsesrige folketingsmedlem med bagland i Roskilde, Brian Mikkelsen (K), som nu er gået over i det private erhvervsliv. Som en afgørende del af flertallet bag statsminister Lars Løkke kunne han få ting til at ske.

Når Roskilde skulle have gennemført vigtige sager som fjernelse af spærring for en kystsikring i Jyllinge, spillede han en meget vigtig rolle. Derfor var borgmester Joy Mogensen (S) særdeles tilfreds, så længe han sad som erhvervsminister.

PÅ FORSKELLIGE FRONTER har Mette Gjerskov og Merete Dea Larsen i de sidste fire år også kæmpe efter bedste evne for Roskildes interesser.

En by af Roskildes størrelse har brug for mere end to folketingsmedlemmer. Derfor er det vigtigt nu at få valgt flere ind nu - fra alle partier.

DE NYE FOLKETINGSMEDLEMMER skal bl.a. arbejde med trafikspørgsmål. Her er det afgørende, at Roskilde fortsat placeres centralt.

Den første vigtige opgave er at sikre ordentlig togforbindelser for de mange pendlere, der hver dag skal mod København - og kommer til Roskilde vestfra for at læse eller arbejde.

VEJENE TIL OG FRA ROSKILDE er også overbelastede. Mest udtalt er det på Ringstedvej, hvor der er lange køer hver morgen og eftermiddag. Men vejen til Køge er også for lille - især når regionens hovedsygehus nu placeres ved Ølby.

I forhold til de motorveje, som jyske folketingsmedlemmer har fået bygget til lang færre biler, er Roskilde - og hele Københavnsområdet - helt overhalet. Så her er meget at indhente.

SUNDHEDSVÆSENETS OPBYGNING OG UDVIKLING bliver et andet af valgets store spørgsmål.

Her vil vælgerne i Roskilde-området ikke mindst holde øje med, hvad de forskellige partiers og kandidaters forslag betyder for Roskilde Sygehus i fremtiden.

ROSKILDE AVIS VIL GIVE PLADS, så de lokale kandidater får mulighed for at overbevise vælgerne her om, hvad de vil og kan udrette.

Hvis Roskilde skal have større indflydelse i Folketinget end nu, er det afgørende at vælgerne stemmer personligt på en lokal kandidat.

Kun på den måde får Roskilde bedre beslutninger fra Christiansborg. Denne tværpolitiske prioritering bliver den afgørende linje i dækningen af:

FOLKETINGSVALG I ROSKILDE AVIS

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk