24. juli 2019
Der er ingen enkle svar på, hvad der er det rigtige inden for emballage, så Kathrine Krone Laurent glæder sig til at krydsforhøre eksperten fra Coop, Mathias Hvam, lørdag på Stændertorvet.
Der er ingen enkle svar på, hvad der er det rigtige inden for emballage, så Kathrine Krone Laurent glæder sig til at krydsforhøre eksperten fra Coop, Mathias Hvam, lørdag på Stændertorvet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kathrine og emballagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kathrine og emballagen
Opdateret 25. juni 2019 kl. 11:24
Roskilde Avis Paperboy - 25. juni 2019 kl. 09:38
Af Tekst og foto: Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har så mange spørgsmål om plastikemballage. Hvorfor har vi endnu ikke opfundet en plasticpose, der kan opløses i naturen? Hvad gør vi med mælkekartoner, der både består af pap og plastik? Og hvad med pizzabakker og emballage fra take-away? Vi kan flyve til månen og vi kan lave reagensglasbørn, så hvorfor har vi ikke allerede svarene på det her? undrer Kathrine Krone Laurent sig højt.

Genbrug i hverdagen
Sekretariatslederen fra Byens hus er ordstyrer under en debat om netop emballage i forbindelse med arrangementet Danmark for Målene på Stændertorvet lørdag 29. juni - og man kunne næppe finde en person til opgaven, der brænder mere for spørgsmålet.

Kathrine Krone Laurent har for længst angrebet det globale problem med affald og plastikemballage helt lokalt, nemlig i sin egen hverdag. Hjemme i familien er mand og børn således vidne til en yderst omhyggelig affaldssortering, og børnene må leve med, at madpakken bliver emballeret i genbrugte rugbrødsposer og at de har genbrugte havregrynsposer med til bland-selv-slikket om fredagen.

Når den står på sushi, har Kathrine Krone Laurent sine egne bøtter med, og køber ikke to-go-kaffe uden at have sin egen kop med.

Dåser i opvaskeren
- Jeg vil ikke bruge engangsservice. Det er 'brug og smid væk' - og det kan vi ikke tillade os, siger husmoren, der dog ind imellem godt kan se, at det 'rigtige' nogle gange er snublende tæt på det skøre.

- Min mand grinede, da jeg havde smidt makreldåserne i opvaskemaskinen, inden de røg ned i 'Metal' - men det var altså kun fordi, der lige var lidt ekstra plads, da jeg alligevel skulle sætte den over, forklarer hun.

Bedre end i går
Sekretariatslederen er dog helt på det rene med, at vi ikke bare kan undvære emballage, eller for den sags skyld plastik.

- Vi kan ikke undvære plastik, men vi skal tænke os godt om. Den rigtige løsning er kontekstafhængig, og derfor er det netop så vigtigt med et lokalt arrangement som det her på lørdag. De gode løsninger er sindssygt komplekse - og det skal vi vænne os til. Men det vi selv kan gøre, bliver aldrig ligegyldigt. Vi skal alle hver dag gøre noget, der er marginalt bedre end det, vi gjorde i går. Det er vejen frem, fastholder sekretariatslederen.

Program: Danmark For Målene, Stændertorvet, lørdag 29. juni

10.00 Teltene åbnes
10.30-10.45 Bent Jørgensen, Formand for Beskæftigelses- og socialudvalget, åbningstale

10.50 -11.20 Affaldsimperiet, Per Karlsson

11.25 -11.40 Elsk Roskilde, Rie Burfelt

11.45-12.20 COOP, Mathias Hvam, 'Hvilken emballage skal jeg vælge?'. Debat faciliteret af Kathrine Krone Laurent

12.30-13.00 Katrine Bille, Ramasjang - Global Tours officielle oplægsholder

Dagen igennem kan du få stillet din nysgerrighed om emballage hos Affaldsimperiet, Elsk Roskilde, COOP og MØRK kaffe i teltene på Stændertorvet

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk