22. september 2019
Under navnet Helgebakken blev den store bebyggelse med op mod 1.000 lejligheder opført i 1970?erne.
gallery icon

Se billedserie

Under navnet Helgebakken blev den store bebyggelse med op mod 1.000 lejligheder opført i 1970?erne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønt centrum i Æblehaven -Bebyggelse åbnes til byen og rekreative områder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønt centrum i Æblehaven -Bebyggelse åbnes til byen og rekreative områder
Roskilde Avis - 14. april 2019 kl. 07:01
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til sommer starter den største byfornyelse nogensinde i Roskilde, når Boligselskabet Sjælland går i gang med at renovere bebyggelsen Rønnebærparken-Æblehaven mellem Holbækvej og Ringstedvej i en såkaldt helhedsplan.

Oven i det er beboere og boligselskab blevet enige med Roskilde kommune om, at der skal skabes et nyt grønt centrum midt i bebyggelsen ved Æblehaven 74, hvor beboerhuset og en række kommunale institutioner nu er placeret.

Ideen er at skabe en ny 'grøn akse', der starter nede i det rekreative område 'Hullet', hvor kommunen nu har en række børneinstitutioner og et stort bassin til regnvand. Træerne mellem bebyggelsen og denne tidligere grusgrav skal åbnes, så der bliver en direkte forbindelse, og flere beboere kan bruge området.

Til den anden side kan den 'grønne akse' så fortsætte op mod kolonihaverne samt Tjørnegårdsskolen og Katedralskolen.

River blok ned
For at åbne bebyggelsen for alvor, overvejer boligselskabet også at rive hele blokken i nr. 74 ned, så der bliver en naturlig og åben forbindelse mellem 'Hullet' og 'Katten'.

Her understreger direktøren i boligselskabet Bo Jørgensen den ene gang efter den anden, at de nuværende beboere i nr. 74 så vil være garanteret genhusning i samme område.

For at få en sammenhængende løsning og et nyt centrum med fælles funktioner vil kommunen og boligselskabet lave en arkitekt-konkurrence, hvor man kan vurdere flere ideer og forslag, når nu der alligevel skal bygges om.

Samtidig vil kommunen ændre adgangsvejene, så der ikke længere er en lille racerbane, som er skåret over på midten af en bussløjfe.

I fremtiden skal der være en slynget vej med fart-hindringer, så beboerne ikke skal ud på en stor omvej for at køre fra den ene ende til den anden, hvis de f.eks. skal bruge beboerhuset til fest eller handle i forretningerne på Holbækvej.

Kommunen overvejer også at flytte nogle af børneinstitutionerne op af 'Hullet' og placere dem mere centralt i det nye grønne bydelscenter.

Gode lejligheder
De omfattende planer for den store bebyggelse, der blev opført i 1970'erne under navnet Helgebakken, men siden blev delt op og fik to navne, blev offentliggjort af boligselskabet og kommunen i fællesskab.

Her deltog borgmester Joy Mogensen, formanden for Æblehavens afdelingsbestyrelse Tine Sørensen, boligselskabets direktør Bo Jørgensen, projektlederen for helhedsplanen Kjeld Jørgensen og Jonas Bjørn Whitehorn, der har ansvaret for boligselskabets kommunikation.

- Vi glæder os til at få moderniseret lejlighederne, så vinduerne bliver tætte, og varmeregningerne falder. Faldstammerne fungerer heller ikke godt længere, så man ikke kan slippe af med spildevandet, og vi må have dyre håndværkere på, fortalte afdelingsformand Tine Sørensen.

Hun var tilfreds med, at huslejen kun stiger moderat, og alle kan få lov til at blive boende i området - også hvis nummer 74 skal rives ned.

- Jeg har selv boet herude i 15 år, og mange andre har været her meget længere, for det er jo gode lejligheder, forklarede hun.

Integration i byen
Joy Mogensen fremhævede, at den store fornyelse ved Æblehaven og Rønnebærparken er en del af byrådets politik om at sikre en god udvikling i alle Roskildes boligområder.

- Vi vil gerne investere i området for at give det et løft. Med de bygningsmæssige ændringer i blokkene og oprettelsen af dette nye grønne område vil vi give bedre forudsætninger for indbyggerne i dette område.

- Bebyggelsen har jo været lukket af beplantning, spærrede veje osv. i forhold til resten af Roskilde. Derfor skal ændringerne nu sørge for en både fysisk og mental integration i byen, forklarede hun.

Helhedsplan
De to almene boligafdelinger Æblehaven og Rønnebærparken har for efterhånden længe siden vedtaget en stor helhedsplan med modernisering af de ca. 900 lejligheder.

Ifølge denne plan skal over 300 af lejlighederne igennem en total renovering, hvor de bl.a. får nye vinduer, faldstammer osv.

Hele bebyggelsen, der huser ca. 1.600 indbyggere, skal renoveres udvendigt med nye facader.

I gavlene indsættes vinduer, og portgennemgangene ind til gårdene udvides kraftigt. Dermed skal hele bebyggelsen være mere åben, og der skal ikke være bestemte steder, hvor man kan gemme sig uden at blive set.

Den samlede pris for den omfattende fornyelse bliver 75. mio. kroner, som beboerne selv gennem årene har været med til at indbetale til Landsbyggefonden.

I de lejligheder, der totalrenoveres, vil huslejen bagefter stige med 5 pct.

I en 3 værelses på 87 kvadratmeter, der nu koster 7.100 kr. om måneden, vil huslejen altså stige med 355 kr.

De øvrige lejligheder, der ikke skal igennem en lige så omfattende en omgang, vil få en stigning på 3-4 pct.

Arbejdet skal starte efter sommerferien i 2019 og ventes gennemført i løbet af et par år, idet reparationerne foregår afsnit for afsnit.

I forbindelse med helhedsplanen laves samtidig 65 nye taglejligheder oven på en række af de eksisterende blokke.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk