17. januar 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand: Bevar den gamle Roskilde Højskole - den er en del af os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand: Bevar den gamle Roskilde Højskole - den er en del af os
Opdateret 10. januar 2019 kl. 12:29
Roskilde Avis Paperboy - 10. januar 2019 kl. 12:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den gamle højskole er igen på forsiden af lokalpressen. Det forlyder, at ejeren vil nedrive den gamle bygning og genopføre den i en ny og bedre udgave i omtrent samme udformning, forklarer Bent Oslev formand for Foreningen for Bygnings og Landskabskultur i Roskilde

- Det er åbenlyst, at Roskilde Kommune og ejerkredsen lægger arm om hvordan projektet skal udvikle sig.

I Foreningen for Bygnings og Landskabskultur er vi ikke et sekund i tvivl om, hvordan projektet bør udvikle sig - den gamle fine bygning, tegnet af arkitekten Ulrik Plesner skal naturligvis istandsættes og restaureres.

Genopførelse af gamle ikoniske bygninger er prøvet mange gange før, mest i forbindelse med forlystelsesparker. Uanset hvor meget man anstrenger sig, bliver resultatet udtryksløst - det vil udstråle løgnehistorien om, "at her ligger den gamle bygning". Bygningen vil se ny ud, men den er pt. 110 år gammel. En masse bygningsdetaljer vil være udeladt, fordi de er besværlige og dyre at udføre, eller fordi de ikke opfylder moderne bygningslovgivning.

Dertil kommer, at bygningens indre, efter ejerens udtalelser, skal tilfredsstille de moderne funktioner, man forventer sig af et fælleshus for områdets kommende beboere - men man ser et moderne konferencehotel for sig.

Det er en seriøs sag at bevare den gamle højskole som kulturarv med sin synlige alder, sine tidsbundne bygningsdetaljer og frem for alt sin kulturhistorie.

Vi tror, med ret stor sikkerhed, at det er ejerens hensigt, at skabe et moderne boligbyggeri omkring højskolen. Højskolegrunden er pt. måske den mest attraktive og mondæne grund i Roskilde. Derfor mener vi også, at det er et rimeligt krav fra byens side, at bygherren gør sit yderste for at levere en bebyggelse i høj arkitektonisk kvalitet, med en nyrestaureret højskole som midtpunkt. Jo flere velhavende borgere i byen jo mere rigdom til fællesskabet.

Udover ønsket om et nyt attraktivt boligområde, er det også i byens interesse at fortælle historien om, at vi netop her i byen, var i spidsen da Bredsdorff-familiens grundtvigske højskole blev overtaget af arbejderbevægelsen for at skabe selvbevidsthed og uddannelsesmuligheder for almindelige mennesker.

I de følgende generationer blev arbejderbevægelsen netop den stærkeste faktor i udviklingen af vores velfærdssamfund og demokrati.

Det er denne fortælling vores politikere også skal kæmpe for.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk