17. december 2018
Stefan Hansen bragte Roskilde foran på hovedstød efter hjørne, og Helsingør-keeperen skælder ud på sit forsvar.
gallery icon

Se billedserie

Stefan Hansen bragte Roskilde foran på hovedstød efter hjørne, og Helsingør-keeperen skælder ud på sit forsvar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR fortsætter fremgang: 2-1sejr over Helsingør var alt for lille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR fortsætter fremgang: 2-1sejr over Helsingør var alt for lille
Opdateret 18. november 2018 kl. 17:31
Roskilde Avis Paperboy - 18. november 2018 kl. 17:26
Af Foto: Anders Ole Olsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Roskilde fortsatte fremgangen fra de seneste kampe med flot spil i perioder og burde have vundet mere end 2-1 over Helsingør i kampen om at komme væk fra bunden af 1. division.

Næsten 1.300 tilskuere var mødt frem i Rådmandshaven denne solbeskinnede søndag eftermiddag, og hovedparten gik glade hjem. Det beviser samtidig, at der er interesse for fodbold i domkirkebyen - når det lokale divisionshold nu igen spiller ordentlig og kan klare sig.

Siden Christian Lønstrup overtog jobbet som træner, er holdet fuldstændig forvandlet og vandt nu den fjerde sejr i træk med en samlet målscore på imponerende 16-4.

Samtidig fik han hermed en revanche mod sin tidligere klub, som han for et par år siden imod alle forventninger fik op i Superligaen - hvor de dog ikke havde ressourcer til at klare sig, og parterne derfor gik fra hinanden.

Som optakt til kampen havde FCR's sportschef Anders Theil advaret mod at undervurdere dagens modstandere:

- Før sæsonen havde de færreste vel regnet med, at Roskilde og Superliga-nedrykkerne fra Helsingør skulle ligge i bunden på dette tidspunkt af sæsonen. Helsingør har mange gode spillere, mens de for os nu gælder om at fortsætte den gode stime, som vi er inde i, forklarede han.

Mange store chancer
Roskilde spillede rigtig fint i store dele af kampen, hvor afleveringerne flød fint, og spillerne flyttede sig udmærket for hinanden. På den måde lykkedes det at producere mange store chancer, og et resultat som 5-1 havde været mere dækkende. Så havde man samtidig undgået den unødvendige spænding til sidst, da gæsterne fik reduceret.

I forsvaret havde Stenderup, der i de seneste kampe har været en stærk stopper, måttet melde afbud med en skade. Men Anders Hermansen sprang fint ind og udgjorde en solid akse sammen med anfører Stefan Hansen.

På kanterne deltog da Silva og Anders Nielsen meget i opspillet. De havde en vigtig rolle med at få spredt spillet, så Helsingør-forsvaret blev tyndere.

Midt på banen sørgede Mikkel Thygesen og Nicklas Halse med fight og overblik for at holde sammen på holdet.

Fremme supplerede de hurtige og tekniske angribere Emil Nielsen, Mikkel Nøhr, Nicolai Vallys og Nicolai Jessen hinanden udmærket og fik skabt en række gode tilbud foran gæsternes mål.

Skrap målmand
Allerede fra kampens start burde Roskilde være kommet foran, men Helsingørs skrappe keeper præsterede flere store redninger.

Efter kun 3 minutter var Mikkel Nøhr helt alene igennem på en god stikning fra Emil Nielsen, men keeperen kom godt ud og fik blokeret det lidt svage forsøg. Få minutter efter tog han også et blødt hovedstød fra samme FCR-topscorer.

I den følgende periode havde FCR flere fint komponerede angreb uden dog at skabe de helt store chancer.

Efter en halv time havde Nicolai Wallis halvlegens største tilbud, da det fra meget tæt hold lykkedes ham at heade udenom stolpen efter godt forarbejde af da Silva i højre side,

Kort før pausen driblede Mikkel Nøhr rundt i Helsingørs straffesparksfelt og affyrede et fint skud, som målmanden dog også reddede.

Hvis Roskilde havde ført 2-0 oven på de første 45 minutter, havde det slet ikke været ufortjent.

Pres blev belønnet
Roskilde startede også 2. halvleg med godt spil, hvor ikke mindst da Silva på højre fløj kørte rundt med modstanderne og præsterede en række fine indlæg. Det gav tre hjørne på stribe, og på det sidste fik anfører Stefan Hansen tæt under mål headet bolden ind til en særdeles fortjent 1-0-føring.

Nu skulle Helsingør frem på banen i et forsøg på at udligne, og det gav gode betingelser for kontra til de hurtige FCR-angribere.

Efter 20-minutter forfulgte Emil Nielsen en lang bold og pressede Helsingør-målmanden til et dårligt spark. Bolden røg lige hen til indskiftede Morten Nielsen, der sagde tak for det fine tilbud og sparkede den ind i det tomme mål.

I den følgende periode spillede Roskilde rigtig fin fodbold, med hurtige sideskift og mange sammenhængende afleveringer.

Anders Nielsen var tæt på 3-0 på en flot flugter i fuld fart, men keeperen fik den dog vippet over. Nicolai Vallys havde også et nyt farligt hovedstød, hvor bolden desværre igen røg på den forkerte side af stolpen.

Men i stedet for en fortjent føring på 3-0 blev det i stedet pludselig til 2-1, da forsvaret ikke rigtig fik bolden væk, og en Helsingør-spiller resolut sparkede den ind.

Gæsterne fik også et par muligheder i slutfasen, men Roskilde slap med skrækken og sikrede dermed en særdeles fortjent sejr.

Roskilde spiller sin sidste kamp i dette efterår på søndag i Lyngby, der heller ikke har vist overdådig form. Så FCR-holdet har absolut mulighed for her at hente den femte sejr i træk, hvis Lønstrup og spillerne kan vise samme høje niveau, som de gjorde denne søndag i Rådmandshaven.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk