15. oktober 2018
Det voldsomme overfald foregik på en sportsbane bag Roskilde Handelsskole. 

(Arkivfotos: Erling J.)
gallery icon

Se billedserie

Det voldsomme overfald foregik på en sportsbane bag Roskilde Handelsskole. (Arkivfotos: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elev gennembanket på skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elev gennembanket på skole
Roskilde Avis Paperboy - 04. oktober 2018 kl. 12:00
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag den 3. september blev 18-årige Mathias Christian Lystrup gennembanket på græsplænen bag Roskilde Handelsskole.

Overfaldet blev begået af en jævnaldrende elev, som Mathias aldrig havde mødt før. Der var adskillige tilstedeværende ved det planlagte overfald, hvoraf nogen har filmet hele forløbet.

Den ubehagelige film viser, hvordan overfaldsmanden sparker løs på den intetanende Mathias Christian Lystrup, indtil han ligger ned.

Herefter fortsætter angriberen med at slå ham gentagne gange i hovedet, og bliver først afbrudt af de tilstedeværende, da han fortsætter med at sparke den liggende HHX-elev flere gange i hovedet.

Planlagt overfald
Den helt forrykte og ulige kamp mellem den trænede mma-figther, der kommer fra Frederikssund, og den intetanende Mathias var tilsyneladende planlagt. For gruppen havde tilsyneladende ventet på ham i timevis.

Det eneste Mathias vidste var, at han skulle mødes med nogen for at snakke om et skænderi, der var foregået på sms.

Imidlertid havde gruppen, der ventede andre planer.

- Jeg slap kl. 16:05, så de havde ventet fire timer på, at jeg fik fri. Der gik det op for mig, at det ikke var for sjov, siger han.

Blandt de fremmødte var overfaldsmanden.

Mathias Christian Lystrup sagde til ham, at han ikke kendte ham, eller havde noget problem med ham.

Han fik bare svaret: - Nu holder du din kæft, jeg slår dig nu!

Blev bare ved
Hvad der derefter skete har Mathias ikke nogen klar erindring om.

Men det er dokumenteret med al ønskelig tydelighed i den film, der blev optaget af den efterfølgende nedslagtning af skoledrengen. Spark og slag regner ned over Mathias, der hurtigt ryger i græsset.

- Jeg tænkte, at han ville stoppe efter et par slag. Men han blev så bare ved, fortæller Mathias, der efterfølgende røg på skadestuen med en brækket finger og en hjernerystelse.

Mathias tog i skole næste dag, men måtte hjem og hvile sig efter få timer.

- Jeg kunne ikke koncentrere mig, og havde ondt i hovedet, fortæller eleven, der endte med at blive hjemme fra skole i over en uge efter overfaldet.

Sigtet for grov vold
Filmen af overfaldet blev delt på de sociale medier.

Da boksetræner Brian Brantley fra AIK i Roskilde blev præsenteret for den af én af sine boksere, meldte han straks voldsmanden til politiet,

De skriver nu til Roskilde Avis:

- Den pågældende sag ligger i øjeblikket til sagsbehandling i Anklagemyndigheden, efter at den mistænkte er blevet sigtet for grov vold og afhørt til sagen.

- Anklagemyndigheden skal tage stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale og i givet fald for hvad ud fra de oplysninger, der foreligger i sagen.

Helt utilgiveligt
På Roskilde Handelsskole beklager direktør Jørgen Sloth overfaldet, der blev begået af en handelsskoleelev.

- Det er helt og aldeles utilgiveligt.

- Så snart vi blev opmærksomme på sagen, blev eleven bortvist fra Roskilde Handelsskole, forklarer han i et svar til Roskilde Avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk