18. januar 2019
Ja, hvorfor spilde tiden? I denne Ferrari 458 Spider skal du ikke vente mere end 3,2 sekunder, før du kører 100 km/t.
gallery icon

Se billedserie

Ja, hvorfor spilde tiden? I denne Ferrari 458 Spider skal du ikke vente mere end 3,2 sekunder, før du kører 100 km/t.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drømmebiler inden for rækkevidde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømmebiler inden for rækkevidde

Car Performance gør eksklusive biler tilgængelige for de mange

Opdateret 11. januar 2019 kl. 10:35
Roskilde Avis Paperboy - 11. januar 2019 kl. 09:00
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Roskilde er en passioneret bilby, og folk har faktisk penge til at køre i lækre biler, siger Morten Hartmann, som er marketingschef i Car Performance, der åbnede på Københavnsvej 69 den 12. december.

Sammen med indehaver Christian Koldt satser han på nichemarkedet med flexleasing af de helt eksklusive biler, der bærer navne som fx Porsche, Maserati og Ferrari - men også mere tilgængelige dyre biler som Mercedes, BMW og Audi. Fælles for dem alle er, at de er såkaldt nyere, brugte biler, hvilket vil sige, at det sjældent er mere end 2-4 år siden, de rullede ud fra samlebåndet.

Rødder i Roskilde

Christian Koldt har 16 år i bilbranchen bag sig, han er udlært hos Peugeot Vejlebo og Winther, og han stiftede Forza Leasing i 2010, som han solgte sin ejerandel i ved udgangen af 2015. Umiddelbart efter startede Christian koldt Car Performance i Nordhavn i København, men vælger nu at satse på det kræsne og købestærke marked Roskilde. Lige som to af medarbejderne har Christian Koldt rødder i Roskilde, og det giver god mening at være tilbage i byen.

- Vi har faktisk ledt efter lokaler her i byen gennem et par år. Roskilde er en by, hvor der er mange penge. Det er passionerede kunder, som ikke bare er ude efter en bil, men også en oplevelse - og hos os får man en bil, som man ikke ellers ville komme i nærheden af. Vi kigger på folks budgetter og ser på, hvordan de får mest bil for pengene, fortæller Christian Koldt, der understreger, at de ikke er gift med specifikke bilmærker.

Henter hjem fra Europa

- Vi sætter os i kundens sted, og kan finde den bedst mulige nyere brugte bil til pengene i Tyskland, Holland eller andre lande i og uden for Europa, hvor vi har mange partnere. På den måde kommer man så tæt på oplevelsen af at købe en ny bil som overhovedet muligt. Resten klarer vi, siger han.

Christian Koldt og Morten Hartmann har været flittigt besøgt af naboer og nysgerrige børn og voksne siden åbningen i den forhenværende Sporty Outlet, og de er godt på vej med at forvandle en sportsforretning til en bilforretning, der skiller sig ud fra de fleste.

Hyggelig bilhandel

- Vi rev simpelthen det hele ned og startede forfra. Vi vil gerne bryde med forestillingen om en bilforhandler som et stort, sterilt glashus. Det skal være lidt hyggeligt, så vi får en Playstation, og man kan komme ind til en cola eller en kop kaffe. Vi får jo mange børn og voksne ind, som gerne vil prøve at sidde i en Ferrari - og det er et godt udgangspunkt for at skabe personlige relationer, siger Morten Hartmann.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk