19. december 2018
Mange møder op til byparkskoncerterne. Her er det Anne Linnet, der vækker begejstring.
Mange møder op til byparkskoncerterne. Her er det Anne Linnet, der vækker begejstring.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byparkskoncerter i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byparkskoncerter i fare
Roskilde Avis Paperboy - 18. november 2018 kl. 00:38
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De mere og mere populære byparkskoncerter, der i de seneste par år har haft store navne som Annisette og Rasmus Walther, er i fare.

Gimles leder Lars Sloth fortæller, at budgettet til koncerterne er under pres, fordi hovednavnenes honorar stiger. Det betyder, at enten skal der flere penge i musikkassen eller også må man nøjes med knapt så kendte kunstnere.

Sagen var oppe på kulturudvalgets møde. Her kom det frem, at forvaltningen vurderer, at Byparkskoncerterne er et væsentligt element i Roskilde Kommunes ambition om at præsentere musik for alle og derved en central del i AlleTidersMusikby.

Penge til musik
Gimle overtog ansvaret for Byparkskoncerterne i 2012.

Dengang var det hyggelige, men ikke særligt velbesøgte koncerter.

I de seneste fem år har der været en positiv udvikling i besøgstallene.

I 2015 fik koncerterne en økonomisk vitamininsprøjtning, så der i alt kom 150.000 kroner til sommerens arrangementer i Byparken, hvilket gjorde, at man kunne købe mere kendte koncertnavnene. Og sådan er det fortsat.

I 2015 var publikum på 15.600, mens hele 28.500 valgte at komme i parken i 2016.

Det var det år, da Gimle og forvaltningen valgte at flytte scenen fra dens mangeårige placering til venstre i parken, og til en ny placering nederst i parken med fjorden som baggrund. Den nye placering gav plads til mange flere publikummer, bedre udsyn til scenen og fjorden som kulisse.

Byparkskoncerterne tiltrækker gæster fra hele Sjælland. Gimle vurderer, at en tredjedel kommer fra Roskilde Kommune. Resten kommer fra andre dele af Sjælland.

Hvordan sagen ender, er endnu uklart.

Besøgstal
2014: 10.000
2015: 15.600

2016: 28.500
2017: 33.000
2018: 30.000

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk