23. juli 2019
Henrik Stougaard (El): -Kommunens almindelige drift løber udmærket rundt, og derfor er der ikke brug for så store besparelser.
gallery icon

Se billedserie

Henrik Stougaard (El): -Kommunens almindelige drift løber udmærket rundt, og derfor er der ikke brug for så store besparelser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bagvendt beslutning: Ja til et sparebudget de ikke vil vedtage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bagvendt beslutning: Ja til et sparebudget de ikke vil vedtage
Roskilde Avis Paperboy - 20. juni 2019 kl. 00:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stort flertal i Roskilde Byråd traf onsdag aften en bagvendt beslutning, da de sagde Ja til et stort sparebudget på 125 mio. næste år, som de alligevel ikke vil vedtage.

Borgmester Joy Mogensen (S) fremhævede selv i sit oplæg, at det kun er en foreløbig vedtagelse, efter at mulige besparelser nu er fundet indenfor de forskellige udvalgs områder.

- Vi har lagt denne budget-diskussion tidligt, så udvalgene har haft bedre tid til at prioritere, og der nu bliver bedre tid til at diskutere med de ansatte og forskellige brugergrupper indenfor kommunen.

- Jeg ved godt, at besparelser på 125 mio. er det værst tænkelige udfald. I mellemtiden skal kommunerne jo forhandle økonomi med staten, og en kommende regering har også stillet flere forbedringer i udsigt, forklarede hun.

For at få afklaret disse forskellige forudsætninger for Roskildes budget i 2020, gennemføres de afgørende forhandlinger først i den sidste weekend af september, så der lige er tid til at få det endeligt vedtaget i oktober.

De øvrige partiers ordførere var tilfreds med den tidlige budget-behandling, selv om flere af dem ikke tror på, at så store besparelser bliver nødvendige.

Sparerammen på i alt 125 mio. kroner i driftsbudgettet for 2020, er opdelt i fire 'klumper', som varierende grupper af partier står bag. Kun Socialdemokratiet og Radikale er med på alle punkter.

Udmærket drift
Enhedslitens Henrik Stougaard kunne gå med til 'tekniske besparelser', der ikke skulle betyde dårligere service, men afviste de øvrige 'klumper'.

- Billedet, af at kommunens økonomi skulle være så dårligt, er forkert. Faktisk løber selve driften fint rundt, og det er kun fordi man har haft så store anlægsudgifter gennem flere år, at kassebeholdningen er skrumpet.

- Derfor er der slet ikke grund til så dramatiske besparelser, og hvis vi skulle mangle lidt penge til sidst, kan vi bare sætte ejendomsskatterne lidt op, forklarede han.

Venstres leder Jette Tjørnelund anslog noget andre toner og mente, at kommunens likviditet er blevet faretruende lille:

- Vi har behov for en 'økonomisk genopretningsplan', så vi også har penge i kassen til at klare pludselige uforudsete udgifter..

- Vi har haft et permanent overforbrug i en række år, selv om kommunens samlede skatte-indtægtægter er vokset med 300 mio. årligt, fordi borgernes indkomster er steget. Derfor afviser vi enhver tale om skatte-stigninger, forklarede hun.

Mod rød overmagt
Den konservative Lars Lindskov holdt en af sine poetiske, politiske indlæg og talte om at slå igen og få indført konservative aftryk overfor 'Den røde hærs knusende overmagt' i byrådet.

- Gennem flere år har vi forklaret om de store muligheder for rationaliseringer i kommunen, men det har flertallet ikke villet pille ved. Hvis vi gør det mindre kommunalt med en større effektiv og privat indsats, kan vi spare op mod 200 mio. om året - uden at borgerne får en dårligere service.

- Så Roskilde skal i hvert ikke have nogen skattestigninger, konkluderede han.

Merete Dea Larsen (DF) ville ikke være med til at skaffe kommunen nye indtægter eller økonomisk overskud - uden også at være med til at bestemme, hvordan pengene så skal anvendes.

Tina Boel (SF) var tilfreds med en længere og mere grundig budget-proces. Hun forventede flere penge, bl.a. til ansatte i daginstitutionerne, når der kommer en ny regering.

Jeppe Trolle mente også, at det foreløbig havde været en fin proces med det kommende budget.

Han undrede sig over, at højrefløjen i byrådet taler om nødvendige besparelser i kommunen, men nu alligevel ikke ville være med på alle områder, når det virkelig gælder.

- Nu skal vi i hvert fald gøre mere for klimaet, og derfor vil det være et helt forkert område at spare, mente han.

Daniel Prehn (S) afviste kritik om, at pengene skulle være 'snoldet væk' i flere år:

- Vi har fået meget, der gør Roskilde til en bedre by, argumenterede han.

tk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk