20. juni 2019
Seks boliger på en attraktiv adresse midt i Roskilde har stået tomme i flere år. Kommunen undersøger nu, hvor dyrt det kan blive at kræve, at ejeren renoverer bygningen. (Foto: Jan Partoft)
Seks boliger på en attraktiv adresse midt i Roskilde har stået tomme i flere år. Kommunen undersøger nu, hvor dyrt det kan blive at kræve, at ejeren renoverer bygningen. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 585 boliger står tomme: Roskilde risikerer stor udgift ved at tvinge ejere til at sætte hus i stand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

585 boliger står tomme: Roskilde risikerer stor udgift ved at tvinge ejere til at sætte hus i stand
Opdateret 21. juni 2018 kl. 09:19
Roskilde Avis Paperboy - 21. juni 2018 kl. 09:03
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folk står i kø for at flytte til Roskilde, og bygninger skyder i vejret for at dække det store behov. Men samtidig står 585 boliger tomme rundt omkring i kommunen.

arrow Læs også: Slumhus sættes endelig i stand

Nogle er ikke egnet til menneskeboliger, mens andre står tomme af andre grunde. I Allehelgensgade 11, lige midt i det centrale og attraktive Roskilde, har seks lejligheder stået tomme i flere år.

Forvaltningen i kommunen har forsøgt at få ejeren, Dansk-Tyrkisk Islamisk stiftelse, til at renovere bygningen eller i det mindste lave en plan for istandsættelse .

Huset er i god stand og bør gøres beboelig, så det igen kan lejes ud, vurderer kommunen.

Dansk-Tyrkisk Islamisk Stiftelse er dog ikke kommet med en renoveringsplan eller en plan for et muligt salg indenfor den tidsfrist, de har fået.

I dag er tre af lejlighederne allerede erklæret uegnede som bolig. Forvaltningen foreslår, at de resterende tre boliger også bliver kondemneret, samtidig med at ejeren får besked på, at denne skal renovere ejendommen.

Dyrt for kommunen

Inden ejeren får klar besked på at sætte bygningen i stand, skal kommunens folk dog først regne ud, hvor dyr renoveringen bliver, og hvor meget kommunen selv risikerer at skulle betale.

Roskilde risikerer nemlig selv at skulle punge ud med en del penge til renoveringsudgifterne.

Dermed er der risiko for, at det kan blive en stor udgift for Roskilde Kommune ved at kræve bygningen sat i stand.

Dyrt og besværligt

Det er både dyrt og besværligt for kommunen at gøre noget ved de mange boliger, der står ubeboede hen.

For det første kræver det, at forvaltningen kontakter hver eneste ejer for at høre, om der er en gyldig grund til, at boligen står tom.

Herefter kan kommunen anmelde ejeren, der kan få en bøde på 5.000 kroner, hvis den har stået tom i mere end seks uger uden grund. Godt nok må ejeren slippe pengene, men det er alligevel en dyr sag, da den kan kræve både politirapport og retssag.

Hvis en ejer så ikke går med til at leje frivilligt ud, kan kommunen gøre brug af en foged til at sætte en lejer ind, hvilket er akavet for lejeren og en langsommelig og omkostningsfuld proces.

Roskilde Avis har kontaktet Dansk-Tyrkisk Islamisk stiftelse for at få en kommentar til den manglende istandsættelse af Allehelgensgade 11, men de er endnu ikke vendt tilbage.

Denne organisation har ikke noget at gøre med den nye moske i baggården, som er opført af Roskilde Kulturforening.

arrow Ødelagt hus skal sættes i stand
20. april 2018 kl. 00:44 Opdateret: kl. 12:37
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk