23. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tal tydeligt til borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tal tydeligt til borgerne
Roskilde Avis Læserbreve - 13. februar 2019 kl. 00:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Roskilde Avis den 5. februar faldt jeg over en kommentar af Torben Kristensen om 'Snobberi for akademikere'. Hvor har han dog ret.

Naturligvis er det dygtige folk, vi har siddende rundt om i kommunen, men for mange af akademikerne lever i deres helt egen verden med et specielt sprog.

I deres job skal de kommunikere med byens borgere, og så opstår problemerne. En murer, en tømrer, en skraldemand eller en SOSU-assistent kommer mange gange til kort, når de bliver tiltalt på en måde, som man ikke forstår.

Lad mig nævnte et positivt eksempel med den tidligere Teknik-formand Torben Jørgensen. Det er ikke personligt ment, men han kunne tale et sprog, så man forstod det, selv om man ikke altid var enig med ham.

Nu er der kommet en afløser, og han ser sikkert en dygtig mand. Men han har ikke de samme evner, når det gælder om at få kommunikeret sine budskaber.

Når kommunen ansætter eller vælger folk på et område, hvor der er brug for at kommunikere ud til mange, vil det ofte være en stor fordel af få nogle, der har oplevet problemerne selv, så de kan tale direkte til borgerne.

Da jeg i sin tid selv var tillidsmand, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg skulle tale, så medlemmerne forstod det, hvis jeg ville have noget gennemført.

Nu er jeg bange for, at man i Roskilde kommune og mange andre steder afskærer sig fra almindelige borgere, hvis alle stillinger skal besættes med akademikere - selv når det slet ikke er nødvendigt. Hvis man også vil tænke på andre kvalifikationer og gå efter folk, der kan tale et almindeligt sprog, vil det hjælpe imod 'politiker-leden' og styrke vores demokrati.

Jørgen Rasmussen,
Knudsvej
Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk