15. oktober 2018
Anette Gundlach
Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ros til Roskilde fra Blinde Samfund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ros til Roskilde fra Blinde Samfund
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 10. oktober 2018 kl. 09:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seniorhøjskolen for blinde og stærkt svagsynede i Roskilde er hver dag samlingspunkt for mennesker med synshandicap, der møder andre ligesindede. Her er der snak og socialt samvær, men også værksteder og aktiviteter, som træner den enkeltes kompetencer. Der er altså både gevinst, når det handler om at bekæmpe ensomhed blandt blinde og stærkt svagsynede og så er der hjælp til selvhjælp, så man kan klare sig selv og leve et selvstændigt liv i eget hjem, selv om man har et alvorligt synshandicap.

Roskilde Kommune fortjener stor ros for at sikre dette gode og helt nødvendige tilbud til mennesker med synshandicap, som ifølge adskillige undersøgelser har en tendens til at isolere sig og dermed blive ensomme. Men med Seniorhøjskolen kommer de her mennesker altså ud blandt andre og lærer nyt.

Det er et tilbud som Roskilde Kommune kan være stolt af for i omegnskommunerne har man eksempelvis ikke sådan et specialiseret tilbud. Her køber man sig til gengæld ind på Seniorhøjskolen i Roskilde, så borgere udefra kan få glæde af det højspecialiserede tilbud. Det er nemlig ikke hensigtsmæssigt at sende blinde og stærkt svagsynede ud i almindelige dagcentertilbud. Hvordan skal man finde døren eller toilettet uden ledelinjer? Hvordan skal man anvende den smule restsyn man måske har, hvis der ikke er særlig belysning, som netop imødekommer stærkt svagsynede. Alle de indretningsmæssige nødvendigheder, der giver tryghed og frihed til selv at finde rundt og deltage aktivt i de forskellige værksteder er til stede på Seniorhøjskolen for blinde og stærkt svagsynede.

Derfor vil det også være så ærgerligt - ikke kun for de glade selvstændige brugere - men særligt for Roskildes omdømme som en kommune, der tager ansvar og sikrer et godt socialt og rehabiliterende tilbud til borgere med alvorlige synshandicap, hvis man flytter området for blinde og stærkt svagsynede over på en ny adresse eller i et nyt center, hvor der hverken er ledelinjer, rigtig belysning eller det særligt uddannede personale, der hver dag yder en enorm indsats for netop at imødekomme kommunens strategi om størst mulig støtte til at klare sig selv i eget hjem.

Som blind eller stærkt svagsynet, er det en forudsætning for at være selvhjulpen, at de fysiske rammer er små, kendte og tilpasset mennesker med synshandicap. Ledelinjen er vores livsline, når vi bevæger os rundt ligesom kendskab til indretning forhindrer, at vi konstant går rundt med blå øjne eller buler i panden og så betyder personale med særlig indsigt i synshandicap alt for at rehabiliteringen og træningen fungerer optimalt. Så endnu engang tak til Roskilde Kommune for at sikre de bedste betingelser på dette område og lad os da være stolte over alt det vi kan i vores kommune og bevare dette gode tilbud, som vi kender det.

Lisbeth Jensen
Kredsformand
Dansk Blindesamfund Østsjælland

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk