18. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk lederskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk lederskab
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 16. februar 2019 kl. 00:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke let at være politiker. Man kan ikke gøre alle tilfredse. Man skal træffe beslutninger, som for nogen opleves som upopulære og beslutninger, som på langt sigt er gode men på kort sigt mindre gode.

Som politiker kan man udvise godt lederskab på en måde, som skaber forståelse og accept og på en måde, som skaber frustration.

Mine forældre lærte mig, at man aldrig skal være for stor til at sige undskyld eller til at indrømme fejl. Det har min erfaring gennem årene også vist mig, at det er en vigtig værdi. Både som familiefar, som menneske, leder og som politiker.

Når modstanden mod byrådsflertallets beslutninger i Roskilde Kommune i øjeblikket er så stor, så skyldes det efter min overbevisning, at det politiske lederskab forvaltes på en måde, som ikke giver borgerne en følelse af at blive hørt.

I sagen omkring skolestrukturen så har man politisk sat sig mellem to stole. Man har truffet en beslutning - og lader skolebestyrelserne selv finde en løsning efterfølgende. Det er en helt forfejlet håndtering af medindflydelse. Besparelsen bliver spist op og summen for skolerne bliver en endnu dårligere økonomisk situation.

Godt politisk lederskab er, at vurdere hvornår der skal være en reel høring eller hvornår der gives reel medindflydelse. Godt politisk lederskab er også, at omgøre beslutninger, hvis de enten er åbenlyst dårlige eller, hvis man opdager negative konsekvenser ved en beslutning eller i værste fald, at økonomien ikke hænger sammen.

Når borgerne reagerer negativt kan man vælge at se dem som uvidende og urimelige eller som borgere der faktisk har brug for en logisk og god forklaring. Det sidste og også godt politisk lederskab.

Jan Bjergskov Larsen
folketingskandidat SF.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk