19. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lægeuddannelse til Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lægeuddannelse til Roskilde
Opdateret 19. oktober 2018 kl. 14:01
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 17. oktober 2018 kl. 13:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DF vil have lægeuddannelse til Roskilde

I fire af landets fem regioner er der allerede etableret en egentlig lægeuddannelse, men vi mangler stadig Region Sjælland, hvor titlen "universitetshospital" derfor er det samme som at smykke sig med lånte fjer. Men Dansk Folkeparti foreslår nu, at der oprettes en lægeuddannelse på Roskilde Universitet, hvor der allerede er meget fine laboratoriefaciliteter til formålet, og hvor man vil kunne løfte opgaven effektivt.

Konkret vil vi melde kravet ind i de kommende forhandlinger om en ny sundhedsreform, som også skal løfte antallet af praktiserende læger, og netop lægemangel er et problem i Region Sjælland, hvor det har været svært at rekruttere læger, og hvor befolkningens generelle sundhedstilstand på flere parametre halter bagefter resten af landet. En lokalt forankret lægeuddannelse vil kunne rettet op på dette.

Jeg ved, at kritikere vil mene, at placeringen i Roskilde, tæt på hovedstaden, ikke vil gøre den store forskel i forhold til resten af Region Sjælland, men det er heller ikke meningen, at uddannelsen udelukkende skal foregå på det kommende medicinske fakultet på Roskilde Universitet. Nej, de studerende skal jo have den afgørende del af deres uddannelse på regionens sygehuse, og det vil skabe en lokal forankring til regionen gennem uddannelsen.

Roskilde Universitet har allerede meldt ud, at de er parate til at løfte opgaven og designe en lægeuddannelse, og i Dansk Folkeparti ser vi meget gerne, at den kommende lægeuddannelse i Region Sjælland skal have hovedfokus på alment praktiserende læger og psykiatri, hvor der er store opgaver at løfte. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at uddannelsen vil kunne tiltrække studerende til regionen - hertil kommer, at Roskilde er noget af et smørhul, hvor det stadig er billigere at bo end i København.

Hvornår kan vi så forvente, at en lægeuddannelse på Roskilde Universitet kan optage de første ca. 50 studerende? Fra Roskilde Universitets side har man meldt ud, at det nok vil tage mellem tre og fem år at komme i gang, men i Dansk Folkeparti vil vi allerhelst have sat turbo på processen. Der er nemlig travlt her i regionen, vi mangler allerede læger, og der vil desværre komme til at mangle endnu flere, når de nuværende ældre læger går på pension. Derfor skal vi have igangsat uddannelsen så hurtigt som muligt - helst allerede i 2019.

Af Liselott Blixt, MF
Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, DF

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk