17. december 2018
(Foto: Anette Gundlach)
(Foto: Anette Gundlach)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tricktyve som hjemmehjælpere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tricktyve som hjemmehjælpere
Roskilde Avis Paperboy 112 - 10. oktober 2018 kl. 12:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag var der tricktyve på spil i Roskilde, politiet har anmeldelser om to episoder.

Den første fandt sted på Havnevej, hvor en 88-årig kvinde ved 15-tiden fik besøg af en yngre kvinde, som påstod hun var hjemmehjælper.

Den falske hjemmehjælper blev lukket ind, og her spurgte hun til den 88-åriges sundhedskort. Det fandt hun frem fra sin pung. Bagefter lagde hun pungen synligt på et bord.

Da den falske hjemmehjælper kort efter gik, forsvandt den 88-åriges pung ved samme lejlighed. Ud over sundhedskortet indeholdt den hævekort og kørekort.

Den unge falske hjemmehjælper beskrives som 20 til 30 år, spinkel af bygning, brunt hår, lys i huden. Hun kan muligvis være af østeuropæisk afstamning. Sproget var dansk.

Anden gang, der var en falsk hjemmehjælper på spil, var ved 18-19-tiden på Fælledvej. Det gik ud over en 66-årig svagtseende kvinde.

Hun fik besøg af en dansktalende kvinde, som hævdede at hun kom fra hjemmeplejen. Den 66-årige undrede sig over besøget, da hun normalt ikke får besøg fra hjemmeplejen om aftenen.

Kvinden, der påstod hun var fra hjemmeplejen, forlod lejligheden efter kort tid. Den 66-årige kunne ikke se, at der manglede noget i lejligheden.

Da den 66-årige er svagtseende, har hun ikke været i stand til at give et signalement af den falske hjemmehjælper.

Råd fra politiet
De to besøg af en falsk hjemmehjælper får politiet til at opfordre brugerne af hjemmeplejen til at være skeptiske, hvis der kommer uventet besøg. Ifølge politiet kan tricktyvene være meget snedige og gode til at finde på påskud til at komme indenfor.

Politiet giver følgende råd:
Man skal tjekke, hvem der ringer på via dørspionen og eller spørge gennem døren, hvem der er, og hvilket ærinde de har.

Man skal huske på at håndværkere og lignende ofte har varslet deres besøg på forhånd.

Oplever man noget mistænkeligt, skal man straks ringe til politiet på 114.

ja-

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk