19. november 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uddannelse til alle unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddannelse til alle unge
Roskilde Avis Læserbreve - 13. oktober 2017 kl. 09:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT: Alle unge har ret til en god uddannelse, fordi uddannelse er nøglen til et liv med mange muligheder. Det er en af mine hjertesager, som jeg vil arbejde hårdt for, hvis jeg bliver valgt ind i Roskilde Byråd til kommunalvalget den 21. november.

I dag er der 20 % af de unge i Roskilde Kommune, som ikke har fået en ungdomsuddannelse 7 år efter grundskolen. Nogle vil måske sige, at hvis de unge bare er i arbejde, så er det vel fint nok. Men det er en del af de unge desværre ikke. Fuldtidsledigheden blandt de 16-29-årige i Roskilde Kommune ligger nemlig over landsgennemsnittet. Samtidigt har Folketinget gjort det sværere at komme ind på en ungdomsuddannelse ved at stramme adgangskravene til både erhvervsuddannelserne og gymnasiet, hvilket lægger yderligere pres på de unge. Derudover er der en stadig større andel af psykisk sårbare unge, som har det svært med uddannelse, job og fritid.

Men hvad er årsagen til, at så mange unge ikke kan finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og hvad kan vi gøre for at hjælpe og støtte de unge bedre? Det er jeg meget optaget af at finde svar og løsninger på. Fordi der ligger en personlig skæbne bag hver eneste ung, hvis vi ikke får løst denne udfordring. Vi vil også som samfund komme til at stå med borgere, der vil få svært ved at klare sig selv senere i livet.

Det er grunden til, at Socialdemokratiet i Roskilde i sit valgprogram har stort fokus på denne problemstilling. Vi vil forbedre og skabe mere sammenhæng i uddannelsestilbuddene til disse unge og samtidig tilbyde dem nogle attraktive fysiske rammer, som de let kan komme til og fra med offentlig transport. De skal opleve sig set og værdsat.

På nationalt niveau forhandles der pt. om en reform af de forberedende uddannelsestilbud til netop disse unge. Tanken er, at man vil samle de eksisterende uddannelser i en ny Forberedende Grunduddannelse, som bl.a. omfatter produktionsskolerne, almen voksenuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen. Der er lagt op, at der skal etableres 25 moderinstitutioner med uddannelsessteder rundt om i landet. Hvis det bliver til virkelighed, håber jeg, at alle Roskilde Kommunes partier vil arbejde sammen om, at en af de 25 moderinstitutioner skal ligge i Roskilde, hvor der i forvejen er et stærkt uddannelsesmiljø.

Hvis det står til mig, skal de unge uden uddannelse være et af de vigtigste områder et nyt byråd skal tage hånd om, fx ved at nedsætte et særligt udvalg, der alene har det som sin opgave. Men allervigtigst skal det ske ved at involvere de unge og ved at samarbejde med alle relevante uddannelsesinstitutioner for at finde de bedste løsninger.

Jette Henning
kandidat til Roskilde Byråd for Socialdemokratiet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk